Ch. Croix de l´Esperance 2006 Lussac- St.-Emillion

Som alle ved, har Bordeaux gennem de seneste år været i en salgsmæssig krise. Den nye generation kender ikke forskel på Margaux og Saint-Julien. Det behøver de heller ikke, - de skal bare huske på navnet Magrez! Bernard Magrez er blevet rig på at sælge spiritus og har i dag solgt firmaet William Pitters og brugt pengene på ikke mindre end 32 vinslotte i bl.a. Premières Côtes de Blaye, Haut-Médoc, Saint-Émilion og Côtes du Rhône. Deriblandt det tidligere danskejede Château Fombrauge og 4. cru Classé slottet La Tour Carnet. Ud fra filosofien om, at Bordeaux i dag har to muligheder - priserne ned eller kvaliteten op - har Bernard Magrez valgt det sidste. Og han har vist, at der kan laves supervin i alle appellationer. Lidt som vi har oplevet det med Château Mouton. En Bordeaux AOC alle rystede på hovedet af i starten, men som i dag er en af vores bedst sælgende Bordeaux-vine med et fast loyalt klientel. På alle Bernard Magrez? vinslotte foretages ?pink høst?, dvs. halvdelen af druerne fjernes, når de har taget farve. Den ?rigtige? høst foregår naturligvis også manuelt, og druerne sorteres enkeltvis, som var de perler, af kompetente hænder. Magrez? mange vine har hver især deres egen elegante og personlige stil med masser af terroir og lag på lag af smags- og duftnuancer ? ikke noget at sige til, at mange andre slotsejere ser misundeligt til og har svært ved at tage kampen op mod denne sværvægter! Lussac-Saint-Émilion er generelt et ualmindeligt godt alternativ til de noget dyrere Saint-Émilion-vine. Og Bernard Magrez regnes som et af distriktets mest seriøse producenter, så her kan man virkeligt tale om Value for Money!

Château la Croix de l´Esperance var tidligere under beskyttelse af den meget magtfulde biskop af Faise. Det var også munkene, som plantede de første vinstokke på château'et i det 12. århundrede.