Ferrari Perle 2004
  • Ferrari Perle 2004

Ferrari Perle 2004

275,00 DKK
Prisen er inkl. moms excl. Fragt
3 stk. på lager.3 stk. på lager.
Del

Varenummer
1001093

Italiens mest solgte mousserende vin, siger vel det meste!

 

Begynder man at bladre i Ferraris historiebog, er det tydeligt, hvilken rolle huset har spillet, ikke bare i den italienske historie, men i hele verdenshistorien.
Husets spumanter er blevet serveret ved G8-topmøder, adskillige præsidentbesøg, ved middage i Det Hvide Hus, og i Downing Street, samt som vindervin når det italienske fodboldhold er draget sejrsrigt gennem verden.
Det er ikke kun på den politiske scene og i sportsverdenen, huset har markeret sin position. Også i vinens verden er det suverænt indenfor sin klasse, og Ferrari er da også markeret med en stjerne i Gambero Rosso, hvilket betyder, at huset har modtaget de eftertragtede 3 glas mere end 10 gange (i skrivende stund er det hele 15 gange).
Huset blev grundlagt i 1902 af den blot 21-årige Giulio, som havde den samme plan som så mange andre i verden, nemlig at bevise at det er muligt at lave en mousserende vin, som er på samme høje niveau som dem fra Champagne.
Det, der så sidenhen har adskilt Giulio fra mængden, er, at det lykkedes for ham indenfor sin levetid at skabe et hus med et ry og en kvalitet, som matcher de absolut bedste huse i Champagnedistriktet.
En af hemmelighederne bag succes'en er, at han vendte ryggen til de traditionelle druesorter og i stedet benyttede Chardonnay som rygraden i vinene.
I dag er det Lunelli-familien, som ejer Ferrari, og de har taget yderligere tiltag til at løfte den i forvejen meget høje kvalitet.
Heriblandt bør nævnes, at de udelukkende anvender druer fra marker, som de enten selv ejer, eller hvor de suverænt kan bestemme.
De har forlænget den for mousserende vin så vigtige andengæring, så den er betydeligt længere, end hvad der er påkrævet af lovgivningen.
Dette og meget andet er det, som gør vinene fra Ferrari til uden sammenligning at være de bedste mousserende vine i Italien. Tidligere solgte Ferrari en del flasker til Habsburg-familien, når de besøgte deres slot i Trento. Druerne til Ferrari Perle kommer fra nogle af husets bedste vinmarker og vinificeres med en særlig omhu, som ellers kun ses i Champagnedistriktet, når Champagnehusene fremstiller deres prestigecuvéer.
En meget flot vin, som i årgang 2001 modtog 2 glas af Gambero Rosso.

OMRÅDE:
Trento,
DYRKNINGSMETODE:
Traditionel
VINIFIKATION:
Druerne håndhøstes med et udbytte
mellem 2,2-2,8 kg druer pr. stok. Når
druerne ankommer til vineriet, presses de
nænsomt (kun 60% af mosten udvindes),
hvorefter der foretages en førstegæring
på rustfrie ståltanke og en andengæring
på flaske. Vinen får som i de bedste
Champagnehuse lov til at lagre 36-42
måneder på flaske, før den degorgeres og
frigives til salg.
DRUESAMMENSÆTNING:
Chardonnay 100 %
LAGRINGSPOTENTIALE:
3 - 4 år
SERVERINGSFORSLAG:
Apéritif
Fisk - lys
Fjerkræ
Lyst kød
Skaldyr
SMAGEKOMMENTAR:
Strågul gylden farve. Duften er ren med
toner af æbler, krydderier og ristet brød.
Smagen er elegant med nuancer af søde
mandler, pinjekerner og krydderier

 

Copyright © Kokkens Vinhus ApS - All Rights Reserved   -   Din vinhandler og vinleverandør   |   design by www.pc-sos.dk

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere Gå til kassen