Pyrat XO Reserve gold 15 år
Rund og fyldig Rom med en hint af orange i eftersmagen.
Pyrat XO Reserve Gold Anguilla Rum 15 år 40% 75cl
Denne rom kommer fra øen Anguilla fra de Britiske Vestindiske øer. Der er tale om en rom blend - altså ikke en rom fra et bestemt destilleri, men fra adskillige øer i Caribien.
Anguilla Rums Ltd. hedder rom blender firmaet, og har ligget på Road Bay siden sidste i 1800-tallet. Noget nøjagtigt tidspunkt kendes ikke, da den plantage ejer, som grundlagde destilleriet, omkom i en mystik brand på plantagen. Arvetageren - en engelsk sømand - CJ Planter - var kort forinden blev indlemmet i familien via datteren. CJ Planter opbyggede rom destilleriet påny - sammen med datteren og svigermoderen.
Gennem sine sø rejser rundt i verden, havde CJ Planter fået den opfattelse at rom oprindelig kom fra Orienten. Derfor valgte han at give det nye rom destilleri en mascot fra Orienten. Det blev en Zen patron kaldet HOTI - beskytter af små børn, spåkoner og bartendere. Dette var en kende ironisk, da netop spåkoner og bartender i høj grad betjente den tids pirater - og rommen blev accepteret og kendt som "Pyrat Rum".
Den nuværende version af Pyrat Rum blev introduceret i 1998, og er en blend af 9 vellagrede rom fra 7 forskellige destillerier rundt omkring i Caribien. Rommen lagres i et Solera system bestående af franske ege fade på ca. 250 liter. Solera alderen på rommen er ansat til 15 år - men består af rom på op til 40 år. Derfor vil Pyrat rommen ikke høre til de billigste rom i verden.
Duften af denne rom har et højt ester-indhold - hvilket peger i retning af Jamaica. Der er også en markant, men liftlig duft af appelsin/orange og lime.
Smagen har den samme appelsin twist, kombineret med en blød og sød rom. En god rom med Grand Marnier præg.
Eftersmagen er blød, sød og rund. Man fornemmer at der er tale om en rom blend - som er blended for at behage.
Der bliver kun produceret 3.000 af disse mundblæste flasker årligt.