Nyhedsbrev - Indtast e-mail:

 

 
TABERNER NO.1 Syrah 2006
  • TABERNER NO.1 Syrah 2006

TABERNER NO.1 Syrah 2006

649,95 DKK

Vino de la Tierra de Cadiz. Uden tvivl min størstesmagsoplevelse i hele 2007 Spanien nye stjerne smag den følg den! Taberner No.1 - det nye PINGUS ??

 
Gratis fragt ved køb over 500kr

Vicente Taberner er i gang med at lancere Spaniens største projekt nogensinde ud i genren topvine. Vicente
En gammel kollega introducerede i starten af 2006 mig for en prøve på alternativ vin. Vi trak flasken op, og forbløffelsen var stor. Der var tale om en vin af usædvanlig
race og klasse, tydeligvis Syrah baseret. Dette er helt nyt sagde han, der kun lavet 20.000 flasker. Det var den første store overraskelse.
Den anden skulle hurtigt komme. Hvor henne i Spanien laver d denne vin, spurgte jeg interesseret. I Jerez udenfor Cadiz, bedre kendte som sherry land, fortalte
han. Mit første udsagn var; Det passer ikke. Det kan ikke lade sig gøre, velvidende at dagstemperaturen kan komme op i nærheden af 50 grader celcius. Vincente Taberner, har plantet 91 hektarer i Arcos de la Fronterra.

Der, midt i Jerez, ligger simpelthen en vingård ”fransk château style”. Samtlige 91 hektarer vinmarker udstyret med vanding til hver eneste plante og opbundet efter seneste vitikulturelle landvinger. Et slot med et teknologisk udstyrsstykke som det kun ses på verdenens allerbedste vingårde.
Der ligger samtidig en toprestaurant som tydeligvis sigter mod Michelin stjerner og et hotel som ligeledes sigter efter toppen.

Vicente kommer fra Valencia men er tysk gift, og har levet en stor del af sit liv i Køln. Han har med stor succes skabt en af Tysklands førende distributioner af spansk højkvalitetsvin.
Vicente er kolossalt passioneret omkring vin og mad. Drømmen om selv at skabe sin egen vingård har derfor altid eksisteret.
For 6 år siden besluttede han at realisere drømmen og skabe sit eget projekt. Nu er det jo ikke noget man sådan bare gør. Dels skal der skaffes en forfærdelig masse penge og disse penge skal være uhyre tålmodige. Dels skal man vælge et sted hvor man kan producere vin af umåde høj kvalitet, og gerne et sted hvor man ikke har gjort det før.

I samarbejde med eksperter faldt valget på Jerez. Hvis man i et bestemt område omkring Arcos planter Syrah druen, har man historiske optegnelser som indikerer at man på dette sted kan lave vine som når niveauet for verdenens bedste Syrah baserede vine.
Vicente købte godset Huerta de Alabalá hvor der tidligere var blevet produceret vin. Man kultiverede godt halvfems hektarer vinmarker og plantede Syrah, Merlot, Cabernet Sauvignon og Tintilla de Rota. Man anlagde fra starten markerne med kunstvanding til hver eneste plante – og her skal det lige nævnes at der er tale om 225.000 vinstokke. Hver mark er opbygget
som et ”Clos” med mur omkring. Klonerne er hentet hos en passende blanding af verdens store producenter af Syrah vine som Guigal, Chave etc.
Slottet er bygget i klassisk Andalusisk stil, men når man kommer ind i bygningen, så er der tale om et vineri som i skrivende stund må antages at være verdenens
mest moderne og avancerede. Presserne anvender
nyeste teknologier, ligesom intet vin pumpes. Vinen bevæger sig kun ved hjælp af tyngdekraften, idet vineriet er bygget så al most løber nedad hele tiden. Det løfter kvaliteten enormt.
Man har eksperimenteret med intet mindre end 5 årgange,
inden man nu vælger at sætte årgang 2005 på markedet. Man har villet drage sig en lang række erfaringer med egefadenes indflydelse på vinen, for hele høsten ligger nu på nye egefade. Man har haft bødkere som Sylvain, Mercier og Vicard involveret i at designe et fad som passer hver druesort optimalt på Huerta de Alabalá.
På samme måde har man i den femte eksperimental årgang formået, at finde en optimal måde vinificere vinen på, således at den afspejler sit fødested.
Vinen lagrer som sagt på helt nye franske egefade. Den består overvejende af Syrah, men der er også tilsat stænk af Cabernet Sauvignon, Merlot og Tintilla.
Vinen flaskes ufiltreret.
Hele Huerta de Alabalá projektet havde pr. 15. maj 2006 kostet investorgruppen knap 15 millioner euro.
Der er ikke et øjebliks tvivl om at en af Spaniens nye klassikere er blevet født og når vingårdens topvin – Tabernet Uno – kommer på markedet i 2007 år, ja så vil verdenen se en ny kultvin.

 

Copyright © Kokkens Vinhus ApS - All Rights Reserved   -   Din vinhandler og vinleverandør   |   design by www.pc-sos.dk