age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

2006 Errazuriz Carmenere KAI

På lager

1.095,00 kr
96 PAKER POINT
Produktbeskrivelse
Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne
købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store
visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i,
hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark.
I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på
over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña
Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick,
som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.
Firmaets mål er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men
også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine
i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden.
Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som
fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og
Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru
vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået.
Chiles meget favorable geografiske og klimatiske forhold giver
nærmest producenterne optimale forhold for økologisk
vindyrkning. Bl.a. gør naturens indretning i Chile, at man ikke har
de samme behov for at gribe ind mod skadedyr o.lign. som
eksempelvis i Europa.
Dette har man meget fokus på hos Errazuriz, og huset har derfor
gennem den sidste årrække produceret „økologiske” druer. Det vil
sige, at der hverken sprøjtes på markerne eller gødes med andet
end naturlig gødning i meget begrænsede mængder. Men da huset
ikke er certificeret officielt, må vi nøjes med at skrive økologisk i
citationstegn...
Druerne til Carmenere KAI kommer fra de absolut bedste
parceller på vinmarken Don Maximiano. Druerne plukkes meget
sent for at opnå en ekstra koncentration og tæthed i vinen
samtidig med, at man undgår de grønne tanniner som umodne
kerner giver.
Resultatet er en meget tæt og rig vin, der passer perfekt til det
kraftige køkken