5 nye spændende vine fra Spanien

Nye lækkerier fra Spanien

Efter at have smagt os igennem en masse spanske vine, både røde og hvide, var vi som firma ikke i tvivl: kvaliteten af vinene var så høj, så det var om at vælg i stedet for at vrage. Vi blev enige om 10 vine fra både klassiske områder som Rioja og Ribera del Duero, men også fra mindre kendte vinområder som Arribes del Duero, hvor druer som Juan Garcia dyrkes. Ja, Juan Garcia – siger den dig noget?Vi er helt vildt glade for at introducere dig for noget fantastisk spændende spansk vin. De første 5 introduceres her og vi håber, at de falder i din smag.

 

5 spanske perler

Prapetisco 2014 , Juan Garcia Castilla Y Leon

I Arribes del Duero, som ligger i den vestligste del af Castilla y Leon, ligger vingården Bodegas Barco del Corneta i et bakket og bjergrigt landskab helt op til den portugisiske grænse. Modsat resten af regionen, Castilla y Leon, er det ikke Tempranillo, som er hoveddruen blandt rødvinene, det er Juan Garcia. Ja, det er navnet på druen. Det er nok ikke en drue, der siger mange ret meget, men Juan Garcia druen er helt mørkelilla og giver en let til medium fyldig vin med masser af aroma. Et helt fantastisk spændende glas, som bare skal prøves!

199,00 Kr.

Fra Bodegas Barco del Corneta beliggende i den lille DO Arribes del Douro, som ligger i ydrekanten af Castilla y Leon, i det nordvestlige Spanien. Deres forpligtelse til Organisk dyrkning, samt de over hundrede år gamle vinmarker, med en jordbund af Granit, hvor Juan Garcia druen har de helt ideelle betingelser, for at modne til[...]

 

Cesar Munoz Magallanes 2015 Ribera del Douro

Endnu en lille perle i Ribera del Duero er Cesar Munoz. En gut, som har arbejdet rundt omkring på nogle af de mest berømte vingårde i Europa og som hele tiden har haft drømmen om sig egen vingård, hvor målet er at lave nogle af de bedste vine i Ribera del Duero. Efter at have smagt hans vine, må vi blankt erkende at Cesar har ramt plet. Hvilken koncentration og dybde, krydret med elegance der er i hans vin. Hvis du elsker vin fra Ribera del Duero, så er Cesar Munoz vin er Must Try!

299,00 Kr.

Bodegas Cecar Munoz er en af de nyere stjerner på den spanske vinhimmel!

 

Bodegas Aradon Calzadas 2015, Rioja

Fra et område som for nogle måske er gået lidt i glemmebogen eller bare er blevet overhalet indenom af resten af Spanien, har vi fundet en helt fantastisk producent i Rioja. Bodegas Aradon ligger ved den lille by Alcanadre i La Rioja provinsen, hvor de siden 1957 har lavet helt klassisk Rioja på Tempranillo, Garnacha og Graciano, selvom vindyrkning omkring byen kan dateres helt tilbage til romertiden.
Calzadas de Aradon 2015 er lavet på Tempranillo, Garnacha og Graciano – 3 af de klassiske blå druer i Rioja. Mazuelo er den fjerde, men den ser man ikke så meget til. Vinen fermenterer i cementtanke, hvor den derefter lagrer 12 måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Det er en vin med en masse karakter, frugtnoter og fadkarakter, uden den kommer til at smage for meget af træ. Den smager af vin, ikke af træ! Vi var ovenud begejstrede da vi smagte den, og det håber vi også at du vil være.

149,00 Kr.

Calzadas er en super flot, moderne Rioja med en flot ren frugtprofil, et hint af fad og en meget frisk men stadig fyldig frugt. Den er dejlig kompleks både i næsen og i munden og en flot lang finish med et godt bid. Toner af røde og mørke bær, lakrids, krydderier og urter i flot[...]

 

Bodegas Aradon Momento 2017, Rioja

Modsat sin ”storebror” er Momento de Aradon en helt anden stil. Tænk i Beaujolais-retning. Ja, spansk ”Beaujolais-stil” og det er faktisk ikke helt forkert. Både fermentering og lagring er foregået på cement- og ståltanke helt uden fadlagring, for at fremme og bevare den friske druejuice. Det er en saftig sag med power på frugten, samtidig med at den har en flot krydret nuance, hvor både lakrids, krydderier og sågar kærnemælk kan fornemmes. Det er en vildt spændende og, på den gode måde, anderledes Rioja, end den gammeldags stil, hvor de næsten var fadlagret i stykker. En vin som vil passe perfekt lettere afkølet, når temperaturen sniger sig op på 2-cifrede varmegrader. Skal bare prøves!

V/2 fl. 99,-
119,00 Kr.

Momento er Rioja i Beaujolais stil! Uden fad og bare upoleret, frisk, saftig Druejuice

 

Bodegas Requiem 2015 Castilla Y Leon

Fra det måske bedste, i hvert fald mest efterspurgte, vinområde i Spanien, beliggende i regionen Castilla y Leon, hæver Ribera del Duero sig 600-900 meter over havets overflade, grundet sin beliggenhed på den spanske højslette. Her er der perfekte betingelser for at lave vin af høj kvalitet, grundet de varme somre og de kolde men tørre vintre. Her ligger Bodegas Requiem, som er det man kalder et Garage Winery. Lille og relativt nystartet og bestående af et team på 3 super dygtige gutter, hvor deres filosofi er at lave vin med hjertet. Vinen laves i marken og i kælderen og er lavet på 100% Tinto Fino (Tempranillo) på gamle vinstokke, for at give vinen højst mulig koncentration og lavt høstudbytte. Efter gæring lagrer vinen 18 måneder på franske egetræsfade. Her er tale om en mørk vin med masser af mørk frugt, lakrids, urter og krydderi, hvor smagen er lang, intens og krydret, men tydelige fadnoter og en lang, koncentreret eftersmag. Denne vin er virkelig er bevis på at der laves stor vin i Ribera del Duero – uden der står Sisseck på flasken!

199,00 Kr.

Réquiem Hispania er et Boutique Winery beliggende i Peñafiel, der producerer Ribera del Duero vin på 100% Tinto fino (Tempranillo). Druerne kommer fra meget gamle vinmarker, 70-120 år gamle vinstokke. Jordbunden består af sandet, leret jord, som giver ideelle forhold for vinstokkene og druerne. Ribera del douro er stadig et af de mest efterspurgte vinområder[...]

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *