Klassisk Lowland-whisky med tydelige sherry-indslag. Man finder bourbonindflydelsen i form af en fin vaniljesødme, og samtidig en mørk frugtighed med de for Auchentoshan så typiske chokoladetoner i baggrunden. En velafbalanceret whisky, der nænsomt tager dig i hånden og fører dig ind på Lowland-whiskyens stier.