age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Buller Calliope Rare Liqueur Tokay

På lager

950,00 kr
Robert Parker giver Calliope Rare Tokay de næsten uopnåelige 100 ud af 100 points!
Produktbeskrivelse
Vingården R.L.Buller & Son blev grundlagt i 1921, da Reginald Langdon Buller købte en vinmark i Rutherglen. Reginald startede en produktion primært med sød portvin, som der på det tidspunkt var en stor efterspørgsel efter på det australske marked. Portvinen blev efterfølgende solgt til det lokale kooperativ, som blandede den med deres andre vine og solgte det under et samlet varemærke.

R.L. Buller & Son voksede støt i de efterfølgende år, og efterhånden som flere generationer blev optaget i firmaet, blev der også opkøbt flere og flere vinmarker. Ambitionerne voksede også støt på vingården, og i 1967 ophørte familiens samarbejde med det lokale kooperativ, og man begyndte selv at sælge vinen under husets eget navn. I starten af 1980 faldt den generelle efterspørgsel på hedvin i Australien, og huset begyndte derfor at lægge en del af produktionen om til almindelige bordvine, som i dag sælges side om side med husets hedvine.




Vinmarken Calliope, der er på 32 ha, blev tilplantet af familien i 1920'erne og fik sit navn efter et digt af Banj Pattorsen: "Ballade of the Calliope" - et digt som grundlæggeren Reginald havde specielt kært.
På marken findes nogle få ha Muscat fra den oprindelige udplantning. Disse stokke giver et meget
begrænset udbytte, men til gengæld en ekstrem koncentreret most. Denne indgår efter vinificering i et solerasystem, hvorfra slutproduktet aftappes: En uforlignelig vin og ekstrem oplevelse, der bare må prøves!

Robert Parker giver Calliope Rare Tokay de næsten uopnåelige 100 ud af 100 points!



Smagekommentarer

Dyb mørk farve. I duften er der tydelige toner af karamel, kaffe, mynte og mørke skovbær opblødt i Cognac. Smagen er intens, utroligt nuancerig og fed med en eftersmag, der bare bliver ved og ved. Ikke noget under, at Parker gav den 100 ud af 100 points!