age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Chamarel XO Rhum

Ikke på lager

699,00 kr
XO CHAMAREL
Produktbeskrivelse

Rhum de Chamarel er et ganske nyt rommærke i Danmark og ikke mindst på verdensmarkedet. Producenten startede først med at lave rom tilbage i 2008, hvilket betyder, at de kun har haft gang i kedlerne i 10 år. Måske er Chamarel en ung producent, men med kvaliteten af aftapninger, der findes på markedet i dag, kan man let konkludere, at de er nået utroligt langt på få år.


Der er mange spændende ting at fortælle om Chamarel, og det mest spændende er deres brug af forskellige destilleringsapparater. På plantagen råder man nemlig over en kolonne, som producerer et lettere men stadig meget frugtigt destillat samt to kedler, som producerer et tungt og aromatisk destillat. I serien af Chamarel, som indeholder et hav af likører, spiced rum, blanderom og sipperom, findes der to hvide rom kaldet “Classic White Rum” og “Double Distilled Rum”. I disse to udgaver kan man smage forskel på de to typer rom, som de to apparater leverer. Det er meget interessant og vildt spændende at smage – dem kan jeg varmt anbefale, at man prøver.


Chamarel XO Rhum er en rom af meget høj kvalitet, og den klassiske Rhum Agricole karakter er helt tydelig. Gæringen tager da også udgangspunkt i den friske sukkerrørsjuice, ligesom man ser det i de franske kolonier i Caribien - det er altså rom med et mere tørt udtryk men ikke desto mindre super spændende produkter som alle rom-elskere bør prøve.