Demerara Enmore 27 årDistilled: 1988
Bottled: 2016
Vol. 50,3%
Kun 189 flasker produceret.
Denne aftapning er destilleret på det nedlagte destilleri Enmore Distillery, som dog stadig har en stor rørsukkerproduktion i Guyana. Ofte omtales The Wooden Continuous Coffey Still som Enmore Still, da dette er det eneste tilbageværende fra Enmore Sugar Estate. Destilleringsapparatet producerer store mængder rom, men denne rom ses sjældent tappet for sig selv. Demerara Distillers bruger som regel Enmore-destillatet som blandingskomponent i deres egen romserie, men her har du altså mulighed for at smage på den rene Enmore-rom. En meget spændende, elegant og kompleks smagsoplevelse som tilmed har tilbragt hele 27 år på fad.
I duften finder man røde bær, finer og lakrids. Det er en virkelige tung oplevelse som bærer præg af en ekstremt lang fadlagring. Smagselementerne er ligeledes utrolig dybe og meget mørke. Afslutningen er præget af masser af sød engelsk lakrids. Der findes to 27 år gamle Enmore aftapninger i Silver Seal Rum 2016 udgivelsen og der er stor forskel på disse. Enmore 50,3 % aftapningen er mere ”potent” end Enmore 50 %, hvor Enmore 50 % er lidt mere afstemt og afbalanceret. Elsker man en lidt mere venlig rom bør man vælge denne aftapning.