age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Finca Antiqua Temperanillo 2016

På lager

85,00 kr
Produktbeskrivelse
Finca Antigua er en "udspringer" af det kendte Riojahus, Bodegas Valdemar, der generelt er kendt som en vinproducent, der forstår at producere vin af suveræn kvalitet til  rigtig gode priser.
Grundet den store succes har man valgt at udskille Finca Antigua sammen med Finca Valpiedra i Rioja og Cosecheros y Criadores i Tierra de Castilla fra det oprindelige Bodegas Valdemar hus, så disse tre nu danner huset Familia Martinez Bujanda.

Da man i sin tid valgte at gå i gang med Finca Antigua projektet, satte man sig for at finde de vinmarker, der var allermest velegnet til produktion af en vinserie, der kunne markere sig blandt de bedste i verden, set i perspektivet pris versus kvalitet.

Efter lang tids søgen i de fleste vinregioner i Spanien, fandt man omsider 1.000 ha vinmarker i det tørre La Mancha-område, som man samlede under Finca Antigua-navnet.

Klimaet i regionerne er velsignet med kolde nætter og varme, solrige dage i slutningen af august og starten af september, hvilket er medvirkende til, at druerne gennemgår en længere modningsperiode.

Finca Antiguas marker er i dag bl.a. beplantet med Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Merlot, Syrah, Viura, Viognier og Gewürztraminer.
Markerne ligger i en højde af 840-880 meter over havoverfladen, og man har midt i det hele lavet en sø, der kan levere det nødvendige vand til vinstokkene og dermed garantere en pålidelig produktion år efter år.

Finca Antiguas røde vine er farve, frugt og fad i en kraftig, sort og silkeblød struktur, mens den hvide en inciterende og charmerende frugtcocktail.Vinifikation
Druerne høstes primo september og køres ind til vineriet, hvor mosten gæres 12 dage i rustfrie ståltanke. Derefter lægges vinen på nye amerikanske egefade i 10 måneder.