age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Grahams 30 års Tawny 20 CL

Ikke på lager

200,00 kr
Tawny Port er fadlagret portvin. Nogle af de bedste betegnes 10, 20, 30 eller 40 års Tawny Port.
Produktbeskrivelse
Indtil 1820 handlede Graham's med tekstilvarer. En kunde kunne dog ikke betale sin forfaldne veksel til firmaets afdeling i Porto, og man måtte derfor nødtvunget acceptere 27 piber (fade) portvin som betaling. Vinen blev dog solgt med så stor succes, at firmaet ligefrem blev opfordret til at gentage handelen. Grahams fik hurtigt opbygget et godt ry indenfor portvin, og i slutningen af det 19. århundrede var man ikke alene en af de største afskibere, men også en af de mest anerkendte.

I 1882 blev den unge skotte, Andrew James Symington, ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men - da Graham's i 1970 fik finansielle problemer og dermed behov for kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe huset. I dag har Symington-familien en meget central position indenfor portvin, da de nu ejer en række af de bedste huse. Robert Parker havde da også følgende kommentar til Graham's: "The most consistent producer of great port in the post worldwar 2 era".

Den 30 års tawny er stukket sammen af forskellige fade, op til 30 år gamle. Ægte tawny’er, er lyse, fadlagrede portvine med en aldersangivelse. Alle de ægte tawny’er er blends af flere forskellige årgange. En portvinstype der virkelig sætter ønologen på en prøve. Her blandes flere forskellige årgange, flere forskellige fade og til sidst sendes til portvinsinstituttet for godkendelse.
Der findes fire kategorier, som betegnes 10 års, 20 års, 30 års og +40 års. Antallet af år indikerer den alder vinen skal have karakter af at være. Som regel blandet så er indholdet i flasken, de nævnte år i gennemsnit. Visse producenter blander med det nævnte år som minimum. Princippet går på at vinen i flasken skal smage som en den er hhv. 10, 20 osv. år gammel, før den bliver godkendt af portvinsinstituttet.