age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Domaine Villepeyroux Forest Grenache 2017

På lager

125,00 kr
  • Køb 6 for 600 og spar 20%

ULTRA-SAFTIG GRENACHE


Ved 6 Flasker Kun 100,- Pr. Fl

Produktbeskrivelse

Ved porten til Minervois i Sydfrankrig ligger dette lille smukke vineri. En producent vi har et tæt forhold til og som producere fantastiske vin fra den lille by Carcasonne.

Domainet er beliggende i den lille flække Villepeyroux, der har eksisteret siden antikken, og hvor den Romerske rute løber langs med vinmarkerne. Flækken blev bygget på samme tid som byen Malves en Minervois, som den stadigvæk er afhængig af. I århundreder har familier af vinbønder skabt vine fra dette landskab, ofte som kooperativer og nogle gange som private vinhuse.

Domaine Villepeyroux Forests families vinhistorie blev påbegyndt i 2006, hvor bedsteforældrene købte 20 hektar vinstokke med tilhørende bygning. På dette tidspunkt var produktionen kun fokuseret på druer til kooperativer. I 2011 flyttede resten af familien til grunden for at lære om vinmarkerne og arbejde på familievineriet.

I dag er vinmarkerne ændret en del, da huset nu ejer 40 hektar i AOC Minervois og IGP. Noget af produktionen er øremærket bulkvin, men siden 2008 har domainet selv flasket vine fra de bedste plots på markerne. Udbyttet er lavt, ofte blot 40 hektoliter per hektar, og kvalitet er til en hver tid sat over kvantitet.

De næste par års projekt er at konvertere vinmarkerne til økologisk produktion.

Druen:

I Frankrig er Grenache mest associeret med vinene fra Rhone og det sydlige Frankrig. I dag er Grenache den mest plantede variant i Languedoc Roussillon, hvor den ofte bliver blended med Carignan, Cinsault, Syrah og Mourvedre. Druen har tyndt skind og lys farve, som gør den perfekt til produktionen af frugtige roséer samt aromatiske rødvine i et lidt lettere og mere saftigt udtryk. Hos Villepeyroux Forest udgør Grenache 5,7 hektar med en gennemsnitsalder på 35 år.

Vinproduktion:

Druerne bliver fjernet fra stilkene og knust, før de overføres til ståltanke. For at opnå en dyb farve og skabe ekstra aroma i vinen udtrækkes der via pump-over farve og tannin ved udblødning, og efterfølgende bliver vinen fermenteret. Fermenteringen udføres med temperatur-kontrol mellem 22 og 25 grader med udtræk specielt profileret til den enkelte drue. Den afsluttende maceration varer relativt kort tid, blot 7-12 dage, for at bibeholde de friske noter fra frugten og udtrykke jordbunden bedst muligt.

I glasset en lys vin med et fint rødt kirsebær-skær og med en intens næse med jordbær og lakrids. Aromaerne af de røde frugter springer op af glasset, og i munden er den livlig og frisk med en let sødme, men stadig dejlig friskhed og dybde. I finishen fornemmes en anelse kryderi og en let lakrids-note til at balancere den friske frugt ud. Denne Grenache er perfekt ved frigivelse og kan sagtens nydes let svalet omkring 16 grader med et stort bredt udvalg af anretninger på siden som fx. vildt, rødt kød, gryderetter, oste-og tapasbord med videre.