Guiden til årets julevin

Vi har i år valgt at lave en guide som kan hjælpe jer med at finde den perfekte julevin til hele december eller bare juleaften.

Vinen til den fede mad skal spille sammen med det saltede kød, den tykke sovs og ikke mindst de syltede grønsager. Med andre ord byder julemaden på mange forskellige nuancer.

Til netop dette måltid er det derfor vigtigt ikke at vælge en for sød og kraftig vin, men at finde noget som balancerer alle elementerne og er den perfekte ledsager gennem hele middagen.

I vores guide vil vi fokusere på 3 forskellige muligheder, som vil passe perfekt til juleaften.

3 bud på årets julevin

Det danske valg  

Rosso San Pietro 2016 fra Guerrieri-Rizzardi

Det klassiske valg er i år en favorit hos Vinspecialisten Danmark. Rosso San Pietro er for 3. gang valgt som årets julevin.

Vinen er lavet af en af de mest prestigefyldte producenter i det fremragende og samtidig meget smukke Veneto-område. Manden bag vinen har altid et stort smil på læberne og nyder at være i Danmark, især i de kolde måneder.

Manden hedder Guiseppe Rizzardi og han er dansk gift.  Det at elske de kolde måneder og have en dansk bedre halvdel, har gjort at han har haft et klart syn på dansk julemad og vores vinsmag. Og lige netop derfor gik Guiseppe i gang med at lave den perfekte julevin tilbage i 2015.

Vinen er lavet på Guerrieri Rizzardis egne marker i Valpolicella, på samme druer som bruges til Amarone samt en mindre portion af Merlot. Dette giver vinen let krydrede og sødmefulde toner, hvilket er som skabt til julemaden.

Rosso San Pietro 2016 fra Guerrieri-Rizzardi

 

Vinhandlernes valg

Villarpério 2012 fra Domaine Villepeyroux Forest

Vinhandlerens valg har i mange år været Chateauneuf du Pape, som med kraft og power spiller med musklerne overfor både and og flæskesteg. Vi har i år valgt et fantastisk alternativ fra den sydfranske superliga men til en lavere pris. Et tæt og fyldigt glas fra en lille lokal producent.

I en lille flække tæt på byen Carcasonne, som blandt andet er kendt for sin fantastiske middelalderborg, ligger den lille producent Domaine Villepeyroux Forest. Et familieforetagende hvor far, datter og svigersøn står for produktion af vine lavet på klassiske og lokale druer fra området. Vinhuset producerer vine i et område, som fra starten blev tilplantet af romerne, i lighed med verdens første klassificerede vinområde, Chateauneuf du Pape.

Villarpério

Topvinen Villarpério er familievinen. Den vin som de i starten udelukkende lavede til dem selv i meget små mængder. Lavet på deres ældste stokke af Grenache & Syrah.

Vinen er lavet på 50% Grenache og 50% Syrah.
Grenache er en meget produktiv drue, der trives godt i varme klimaer. Klyngerne giver en meget sødmefuld juice, som ofte resulterer i vine med høj alkoholprocent og lav syre. Dertil en intens frugt af både røde og mørke frugter.
Syrah en sort drue, hvis klynger kan have et blåligt skær over sig og som har en sødmefuld og let krydret juice. Syrah bidrager med mørk frugt, aroma, krydderi og dybde til vinen samt tanniner og struktur til at balancere Grenaches alkohol og sødmefulde frugt.

I vores bog, et glas som kan tage kampen op imod de store drenge i Chateauneuf du Pape.

Rosso San Pietro 2016 fra Guerrieri-Rizzardi

 

Sommelierens valg  

Morgon 2017 fra Julien Sunier

Sommelierens valg er et mere utraditionelt valg; en Biodynamisk Beaujolais der passer perfekt til maden. Dette års udgave har en utrolig rig fylde og frugt, dog med mere elegance og lethed, som skaber den perfekte oplevelse. Vinen fremstår knap så sødmefuld og alkoholisk tung, men akkompagnerer stadig den populære andesteg som sød musik. Denne utroligt flotte Morgon er domineret af nærmest oversøisk mørk frugt som f.eks. vilde mørke kirsebær og brombær. I smagen er den tæt i frugten men uden tanniner og med en høj syre, hvilket giver en flot balance og længde i eftersmagen.

Producenten bag den biodynamiske Beaujolais

Julien Sunier er en ung vinbonde. Han har rejst verden rundt og lavet vin og lært om vitikultur i New Zealand og vinifikation i Californien. Til sidste vendte han tilbage til rødderne i Bourgogne og Beaujolais, hvor han i dag er en af de førende Beaujolais producenter.
Han startede sin rejse med Domaine Julien Sunier for kun 10 år siden og laver udelukkende vine fra Cru’erne Fleurie, Morgon & Reigne i den sydlige del af Bourgogne kaldet Beaujolais.
Han ejer kun 3 hektar, men det stopper ikke den unge vinmager i at lave nogle af de mere intense og fyldige vine i området.
Lige siden starten har alt været dyrket biodynamisk. Druerne presses på en gammel basket press, hvilket giver det mest nænsomme og bedste pres. Måden han laver Beaujolais på, sætter de gamle fordomme om tynde og plaskede vine til vægs.

Morgon 2017 fra Julien Sunier

 

250.00 Kr.

Top vinen fra Domaine Villepeyroux Forest !! ROCK AND ROLL PÅ FLASKE

-37%
125.00 Kr. 79.00 Kr.

Årets julevin 2018 Vinspiration November 2018

275.00 Kr.

En tæt Beaujolais, domineret af mørk frugt så f.eks. vilde mørke kirsebær. Efterhånden som vinen ældes, får den også toner af mineraler, mørke bær og te. Smagen er tæt i frugten, men uden tanniner og med en høj syre, hvilket giver en flot balance og længde i eftersmagen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *