age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Highland Park Cask Danneborg 60,3%

På lager

3.500,00 kr
Produktbeskrivelse

Orkney-destilleriet Highland Park har blandt 34 Single Casks udvalgt Fad no. 1933 til Danmark. Fordi fadet passer perfekt til den skæve, komplekse danske smag – og vækker minder om Dannebrog.

Svenskerne foretrækker deres whisky med masser af røgaroma, mens finnerne er glade for en høj alkoholprocent. Danskerne derimod går efter nøje afbalancerede og komplekse whiskyer, fortæller Highland Parks Senior Brand Ambassador Martin Markvardsen. Derfor har han blandt i alt 34 unikke fade udvalgt det særegne Fad no. 1933, der udelukkende tilegnes Danmark.

”Jeg prøvesmager hvert eneste år flere tusind fade, men alligevel blev jeg ved med at vende tilbage til Fad no. 1933. Der var bare noget distinkt dansk over det fad med dets nuancer af vanilje, citrus og tørv, præcis som danskerne foretrækker,” siger Martin Markvardsen.

Derfor kan danskerne i december 2016 glæde sig til at smage Highland Park Single Cask DANNEBROG, der fejrer det skæve 808-års jubilæum for det år, Dannebrog faldt fra himlen i Estland.

Første gang Martin Markvardsen stødte på Fad no. 1933, faldt han bogstaveligt talt over det på Highland Parks destilleri på Orkney i Skotland. Han vidste straks, at fadet skulle tilegnes danskernes skæve humor og selve Dannebrog og gik derpå i gang med sin research i håbet om, at lanceringen af Highland Park Single Cask DANNEBROG kunne falde samtidig med et rundt flag-jubilæumsår.

I sit detektivarbejde stødte han imidlertid på lektor Lasse C.A. Sonne fra Saxo-instituttet ved Københavns Universitet, der kunne løfte sløret (eller flaget, om man vil) for, at Dannebrog slet ikke – som traditionelle, nærmest officielle, kilder ellers foreskriver – faldt fra himlen i 1219, men derimod i 1208 under slaget ved Fellin i Estland. Således var et rundt 800-års jubilæum allerede passé, hvorfor Martin Markvardsen i stedet med lanceringen har valgt at fejre det unikt danske med et skævt jubilæum:

”Vi er jo ikke engang tæt på et jubilæum, så i stedet fejrer vi med Highland Park Single Cask DANNEBROG et skævt 808-års jubilæum. Det passer i virkeligheden rigtigt godt med danskernes helt særligt komplekse smagssans – og skæve humoristiske sans.”

Om Highland Park Single Cask DANNEBROG
Highland Park Single Cask DANNEBROG er en klar, mørkgylden whisky med let og sødmefuld aroma, som stammer fra blandt andet honning og vanilje, hvor de mere subtile og komplekse nuancer i den umiddelbart ukomplicerede whisky aflejrer sig diskret i den halvlange eftersmag. *
 



Max 1 pr. husstand