age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Hutcheson Colheita 2004

På lager

299,00 kr
Colheita er en fadlagret portvin fra et enkelt år. Fadlagringen bidrager med en helt unik udvikling af vinen og idet den kun er fra en enkelt høst, får den nogle helt distinkte karakterer fra netop det år.
Produktbeskrivelse
Hvor Vintage Port hos de fleste – og specielt de engelskejede portvinsproducenter – er husets flagskib, er det hos Hutcheson de store Tawny’er, der tegner husets profil. Det flotte udbud af Colheitas er af en sjælden høj kvalitet med generelle fællestræk som en dyb læderbrun farve og en meget fed, lidt krydret smag med sødmefulde undertoner af valnødder. Hutchesons Vintage Ports er generelt bløde, lettilgængelige vine. De er charmerende allerede i en ung alder, men lagrer til gengæld heller ikke så længe, så man skal typisk ikke vente mere end 10-15 år for at få en dejlig fuldmoden Vintage Port.

Colheita betyder på portugisisk ”høst” og henviser derfor til den enkelte høst som vinen er fra. Colheita er lavet på samme måde som tawny lang hen ad vejen. Efter vinen er blevet høstet bliver den lagt på store egetræsfade, hvor den får lov til at ligge indtil den skal sælges og drikkes. Det der adskiller Colheita fra almindelig tawny er at den kun er fra et enkelt høstår – en såkaldt årgangstawny.
Det er op til producenten at bedømme, hvornår vinen har opnået den tiltænkte kvalitet og kan sælges. Nogle lader Colheita ligge på fade i indtil flere årtier, før den bliver flasket. Andre lader den måske kun ligge et enkelt årti, før de mener den er klar. Dog skal vinen ligge på fad minimum 7 år, før den må klassificeres som Colheita. Igen er det portvinsinstituttet der bestemmer, om vinen kan klassificeres som Colheita, og man skal selvfølgelig kunne dokumentere høståret for vinen.