Jacques Selosse – Champagne i verdensklasse

Ansleme Selosse er vinmager for det ikoniske vineri i Avize. Han bragte den klassiske metode for at producere hvid bourgogne til champagne. Han driver sit vineri ved navn Jacques Selosse med base i det flotte og anbefalingsværdige Hotel ”Les Avises”.

Hvad gør champagnen så speciel?

Hans champagner er store og intense som ingen andre fra regionen. Det er modige, kraftfulde og potente udtryk over hele serien af vine. Denne stil stråler igennem ved champagner såsom Substance. Med sin fylde og viskositet minder den mere om en fuldfed hvid bourgogne med bobler (og lidt år på bagen). Den er lavet på ren Avize-frugt og kun Chardonnay druer. Derudover blandes den efter den klassiske Solera-metode fra Jerez i Spanien, hvor man blander vin i et komplekst system. Ved metoden fjerner man hvert år en tredjedel af vinen ved tapning og tilføjer samme mængde af nyeste årgang. Dette gøres for kontinuerligt at “fodre” systemet med ung champagne, der blender sammen med ældre og lagrer sammen.

Slutresultatet er en champagne i verdensklasse, men også en champagne, der deler vandende! I glasset er den gylden og tenderende mod bronze farven. Imens er næsen voldsomt intens, med duft af dybe gyldne frugter, smørbagt briocche, bunker af nødder og en krydret tone mindende om sherry. I munden er den også meget intens og kraftfuld. Her giver den oxidative note en helt særlig kompleksitet. Det er i sandhed et stort glas champagne på alle tænkelige måder.

Hvilken Selosse skal man starte med?

Hvis man ønsker at prøve kræfter med Selosse, men gerne vil begynde ”lidt” blidere end føromtalte Substance, så er Initial en perfekt champagne at starte på. Her kan man tale om den måske bedste ”basis”-champagne på markedet overhoved. At kalde det en start flaske er næsten blasfemi – for stor champagne det er det! Ligesom sin storebror Substance er det ren Chardonnay fra parceller omkring de 3 byer Avize, Cramant og Oger med Chardonnay-druen.

Initial har en lysere profil en sin storebror og frugten er mere frisk i udtrykket. Men det er stadigvæk en intens, dybdefuld og majestætisk champagne. Ligheden med stor hvid bourgogne, fx Meursault er her meget slående da fedmen i frugten og syre-strukturen er totalt og helt perfekt afstemt.

Værd at smage

Ansleme Selosse er i særdeleshed en mand der har sine holdninger. Og præcis som ham selv er hans champagner sine helt egne. Hans producerer artistiske produkter, der alle har en sjæl, nerve og intensitet man sjældent ser oplever andre steder. Det kan ikke anbefales kraftigt nok at prøve disse flotte bobler. Da mængderne er små og efterspørgslen er stor så er det om at slå til, hvis man får chancen.

 

1,449.00 Kr.

INITIAL -DEGORGERET DECEMBER 2017

2,999.00 Kr.

SUBSTANCE-DEGORGERET DECEMBER 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *