age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

L.A. Cetto Brut Sparkling Wine Baja California, Mexico

På lager

99,00 kr
MEXICANSKE BOBLER FRA CETTO
Produktbeskrivelse
Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i denne ny-erobrede koloni. Det blev så stor en succes, at Kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe ny-plantninger, da han frygtede landet ville blive selvforsynende med vin! Dette forbud eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin. Mexico var spansk koloni i hele 300 år mellem 1521-1821.

Rent faktisk ligger de ældste vingårde i hele det ”amerikanske” område (gældende for både Nord-, Syd- og Mellemamerika) i Mexico. De bedste mexicanske distrikter ligger i Baja California, i forlængelse af det amerikanske Californien. Baja California, som området retmæssigt hedder, står for ca. 80-90% af vinproduktionen i Mexico.
Her i Baja Califorinia ligger da også vinhuset L. A. Cetto, der er landets ubestridte foregangsfirma i udviklingen af mexicansk topkvalitets-vin. Firmaet blev etableret i 1928 af den italienske immigrant, Don Angelo Cetto, der medbragte sin vinviden og kunnen fra Trentino i Italien. I dag er det 3. generation, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.

De charmerende vine fra Mexico overrasker de fleste. Kvaliteten er høj og priserne er mere end rimelige.

Denne mousserende vin er produceret på Champagne-metoden og på druerne; Chardonnay og French Colombard.
Smagen er halvtør, ren og meget delikat med en stor aroma-rigdom. Boblerne er flotte og vedvarende og den behagelige tørhed og sprøde karakter gør, at vinen er ideel til skaldyr, fisk og eller som aperitif.