age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Lamaione CastelGiocondo 2012

På lager

475,00 kr
Produktbeskrivelse
Castelgiocondo er en smuk herregård fra slutningen af det 18. århundrede. Ejendommen er beliggende i den vestlige del af kommunen Montalcino, mellem 280 og 410 meter over havets overflade og tilhører områdets ældste ejendomme, som producerer Rosso og Brunello di Montalcino.

Tenuta di Castel Giocondo, som tilhører den toscanske adelsslægt Frescobaldi, har et totalt jordareal på ca. 855 ha, fordelt på forskellige agrikulturer så som oliventræer, forskellige årsafgrøder og så selve vinstokkene.

Den ansvarlige kældermester på Tenuta di Castel Giocondo er Dr. Cosci, uddannet ønolog på Bordeaux universitet og i besiddelse af et langt og spændende erfaringsgrundlag. Perioden i Frankrig har tydeligvis påvirket Dr. Cosci, idet han har skabt et for Montalcino-området meget utraditionelt produkt. Hans hjertebarn har lige fra studietiden været Merlot-druen, og efter ansættelsen på Castelgiocondo er denne sort ikke blevet mindre interessant for ham.

Merlot-vinen kommer fra en 14 ha stor enkeltmark kaldet Lamaione. Lamaione er udelukkende beplantet med Merlot og er beliggende ca. 350 meter over vandets overflade ved grusvejen, som fører op til det nyistandsatte og utroligt smukke Castel Giocondo. Lamaione produceres i en meget begrænset mængde og må absolut siges at tilhøre de mere sjældne italienske rariteter.

Der høstes normalt omkring d. 20. september, hvorefter mosten får en 25-dages skindkontakt med de knuste druer. Den alkoholiske og malolaktiske gæring varer henholdsvis i 12 og 15 dage, hvorpå vinen straks efterhældes på franske egetræsfade, 50% helt nye og 50% et år gamle, afsluttende med flaskelagring i 8 måneder.