age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Piaggia Poggio de'Colli Cab. Franc 2014

På lager

399,00 kr
Produktbeskrivelse
I en af de mindre kendte Toscana klassifikationer Carmignano, vest for Firenze, har ejendommen Piaggia og dens ejer Mauro Vannucci igennem en årrække fremstillet noget af det flotteste Carmignano D.O.C.G. der findes. Fra ejendommens seks hektar jord bliver der årligt produceret ca. 30.000 flasker. Yderligere fire hektarer er blevet føjet til og forventes klar om et par år. Mauro Vannucci, der egentlig er en tekstilfabrikant og vinpassioneret, købte markerne i 1985. Første årgang aftappet på flaske var 1990.

Vannucci har for nylig investeret tid og penge i en total modernisering af kælderen. Udover dette, har et tæt samarbejde med ønologen Alberto Antonini betydet at vinene fra Piaggia til stadighed bliver bedre og bedre.

Et særligt kendetegn for Piaggia er, at vinene bliver høstet sent for at opnå så høj en modningsgrad som muligt. Denne Cabernet Franc er ultra-intens i udtrykket med en blanding af den Toscanske varme og intensitet og Cabernet Franc's frugtige og let urtede udtryk.