age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Pierre Damoy Chambolle-Musigny 2015

På lager

1.200,00 kr
93 POINTS TIM ATKIN
Produktbeskrivelse
Pierre Damoy

Vinene fra Domaine Pierre Damoy er intet mindre end en perle i Bourgogne.
Domainet blev grundlagt i det forrige århundrede af Julien Damoy og er siden blevet videreført af den ældste søn i familien, Jacques Damoy. Da han døde i 1992, var der ingen oplagte arvinger, og det blev derfor hans nevø Pierre, som arvede vinhuset. Domainet havde et oplagt potentiale med 2,22 ha vinmarker i Chapelle de Chambertin og 5,36 ha i Clos de Bèze. Dette potentiale havde huset ikke tidligere udnyttet til fulde, og da Pierre overtog domainet, hvilede appellationens vinbønders øjne vagtsomt på ham for at se, om han var i stand til at løfte denne opgave. Opgaven blev løftet, og Pierre har i dag skabt sig et ubestridt omdømme i appellationen.
Pierre er opmærksom på den enkelte vinstoks egenskaber og formår på den måde at gengive mikroklimaets egenskaber til ekstremer i sine vine. Kontakten til naturen opretholdes ved at afstå fra brugen af kunstgødning og sprøjtemidler, hvilket giver vinen en langt større renhed og gør det muligt at afspejle mikroklimaet i vinen i endnu højere grad. Pierre er også den, der pr. defination høster sidst i sin appellation, og når druerne ankommer til vineriet, forestår han selv sorteringen, hvilket sker klase for klase.

Chambolle-Musigny 2015

Denne vin er den mest lette og lyse af Damoy's vine i 2015, men i klassisk Chambolle-forstand, så er den relativt powerfuld og kraftig. Den har en overflod af lyse bær i næsen og en flot silkeblød stil i munden. Finishen er lang og frugt-profilen danser flot på tungen. Let lakrids i finishen giver et flot modspil til frugten.