age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Pierre Damoy Gevrey-Chambertin Clos Tamisot 2015

På lager

1.350,00 kr

93 POINTS TIM ATKIN

Produktbeskrivelse

Pierre Damoy:

Vinene fra Domaine Pierre Damoy er intet mindre end en perle i Bourgogne.
Domainet blev grundlagt i det forrige århundrede af Julien Damoy og er siden blevet videreført af den ældste søn i familien, Jacques Damoy. Da han døde i 1992, var der ingen oplagte arvinger, og det blev derfor hans nevø Pierre, som arvede vinhuset. Domainet havde et oplagt potentiale med 2,22 ha vinmarker i Chapelle de Chambertin og 5,36 ha i Clos de Bèze. Dette potentiale havde huset ikke tidligere udnyttet til fulde, og da Pierre overtog domainet, hvilede appellationens vinbønders øjne vagtsomt på ham for at se, om han var i stand til at løfte denne opgave. Opgaven blev løftet, og Pierre har i dag skabt sig et ubestridt omdømme i appellationen.
Pierre er opmærksom på den enkelte vinstoks egenskaber og formår på den måde at gengive mikroklimaets egenskaber til ekstremer i sine vine. Kontakten til naturen opretholdes ved at afstå fra brugen af kunstgødning og sprøjtemidler, hvilket giver vinen en langt større renhed og gør det muligt at afspejle mikroklimaet i vinen i endnu højere grad. Pierre er også den, der pr. defination høster sidst i sin appellation, og når druerne ankommer til vineriet, forestår han selv sorteringen, hvilket sker klase for klase.

 

Druerne til Clos Tamisot bliver høstet fra en af de bedste parceller i appellation Gevrey Chambertin. Denne parcel ligger i den nordlige del af området, hvor jorden er mere stenet og fattig, hvilket giver vinen en større kompleksitet og intensitet.
Udbyttet på Damoys Clos Tamisot ligger på niveau med de fleste af hans kollegaers Grand Cru vine (24-35 hl. pr. ha), hvilket sætter sit tydelige og umiskendelige præg på vinen.

Pierre Damoys Clos Tamisot er et monopol, hvilket betyder, at huset er det eneste med besiddelser på denne mark.

Vinen er ramt helt perfekt i 2015, hvor den varme årgang gør sig rigtig godt til den bredskuldrede stil som Clos Tamisot altid har. Det er en Rød bourgogne med power, tyngde og intensitet, og den drikker flot allerede nu med nogle times luft, men den har et langt liv foran sig ligeledes.

Bemærk der er kommet meget få flasker af denne perle til Danmark