age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Riesling Andre Blanck

På lager

119,00 kr

SKØN RIESLING MED STOR AROMARIGDOM

Produktbeskrivelse

Alsace ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig, og er ca. 40 km bredt og ca. 200 km langt. Kendetegnet ved Alsace er de smukke, frodige og grønne omgivelser. Alsace er med sine 1.810 km2 den mindste administrative region i Frankrig, opdelt i to departementer, nemlig det nordlige Bas-Rhin med de lette og mere friske vine, og det sydlige mere varme Haut-Rhin, der frembringer mere intense og fyldige vine. André Blanck er beliggende i Haut-Rhin. Bjergkæden Vogeserne, som ligger langs distriktet mod vest, skærmer vinmarkerne for blæst, kulde og regn. Området er et af de mest regnfattige distrikter i Frankrig. Vintrene kan være kolde og barske i Alsace, men det kompenseres ofte af et tidligt forår og varme somre.

Hvidvinen er fremstillet på 100 % Riesling fra vinstokke der vokser i en sandet jord, tæt på landsbyen Kientzheim ved foden af Grand Cru Schlossberg.
I Frankrig må Riesling udelukkende dyrkes i Alsace. Druen giver vine med højt syreindhold og moderat fedme og alkohol. Riesling er en sentmodnende druesort, og den lange modning giver druen mulighed for at danne mere komplekse aromaer. Vinens markante syre sikrer dens elegance og giver den fremragende lagringsegenskaber. I Alsace gærer man gerne Riesling helt ud, hvilket giver vine med en del fedme og alkohol.

Denne Riesling har en flot lysegul farve med grønne nuancer i glasset. Næsen er dejlig frugtig med noter af citrus, fersken og blomster. Det er en skøn traditionel alsacisk Riesling, som er livlig, frisk og frugtig. Den er ren og tør i smagen med en delikat frugt, som ledsages af en behagelig frisk syre.