En royal champagne, som “de Venoge” har tilegnet den franske kong Louis XV, der var direkte ansvarlig for tilblivelsen af den vin, som vi i dag kendes som Champagne.
Cuvée Louis XV skabes på 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay. Vinen lagres i 10 år på flaske i kældrene under champagnehuset i Epernay. 2008 vintage behøver vel næppe nogen nærmere præsentation, da årgangen er så højtberømmet ALLE steder, Vores ven Louis er ingen undtagelse 🙂
En exceptionel champagne. Delikat, blød, lækker og med en sofistikeret finesse. De bløde bobler masserer tungen, mens mundhulen flydes med et væld af aromaer, der løber sammen i en fyldig og vedholdende eftersmag.
Velegnet til kødretter, fisk, skaldyr eller som en eksklusiv velkomst før middagen. En champagne, der er skabt til livets største lejligheder og begivenheder.