Flowers Vineyard
Den ikoniske Camp Meeting Ridge Chardonnay fra Flowers er endelig hjemme igen hos Kokkens Vinhus
i glasset står en sprød og fyldig hvidvin med fine præg af karameliseret egetræ og med frugtige touch af æble og pære – en himmelsk næse intet mindre. Mineralske præg af stenfrugt sikrer en yderligere ren og fokuseret friskhed af citron- og appelsinskal, med god dyb og fyldig mundfylde og en meget lang og flot finish.
Druerne til Camp Meeting Ridge er biodynamisk produceret og plantet i 1991 – de helt særlige jordbundsforhold gør at stokkene må kæmpe ekstra hårdt, og derved laver færre druer, men druer med markant højre kvalitet!
Flowers Vineyards & Winery er blevet kaldt alt fra puritanere til Wilderness Winemakers til decideret vanvittige. Hvorfor? Fordi amerikanerne planter forholdsvis skrøbelige druer i et barskt miljø. Tanken er, at gode ting ikke kommer så let, og da de har gjort det i over 30 år, gør de ét eller andet rigtigt. Tanken er – som hos mange, moderne winemakers – at naturen ved bedst, og vinene får deres bedste udtryk, når jord og vinstokke i vid udstrækning får lov til at passe sig selv.
I 1990 valgte Walt og Joan Flowers at realisere deres planteskole i Pensylvania for forfølge drømmen om at starte eget vineri i Californien. Beslutningen havde været længe undervejs, og ægteparret havde rejst såvel Napa Valley som Sonoma Coast tyndt, før de slutteligt valgte 130 ha jord i den nordlige del af Sonoma Coast. 13 ha blev hurtigt tilplantet med Pinot Noir og Chardonnay – druesorter, der nærmest synes ideelle til det kølige mikroklima i 340 – 420 meters højde. I 1997 satsede familien yderligere, da de valgte at bygge et nyt stort vineri, hvor al vinen skulle transporteres rundt via tyngdekraft og ikke som normalt via pumper. Umiddelbart efter at vineriet var færdigbygget, kontaktede en deres naboer dem for at høre, om de også kunne være interessede i at købe hans 132 ha jord, der lå i umiddelbar forlængelse af deres nuværende 130 ha vinmarker og havde den fordel, at der var to højdedrag i henholdvist 420 og 570 meters højde.
Selv om det på ingen måder var en planlgt investering, var fristelsen ganske enkelt for stor, så vineriet tæller derfor i dag ikke mindre end 162 ha, hvoraf de 32 er udlagt til vinmarker. Ud over Flowers’ Sonoma Coast Pinot Noir, som er husets signaturvin, laves der også forskellige prestigecuvéer, heraf flere som enkeltmarksvine. Størstedelen af druerne til Sonoma Coast Chardonnay kommer fra Flowers’ egne Sonoma Coast vinmarker, mens den resterende del kommer fra vingårde, som Flowers har skrevet kontrakt med, inden vinårets begyndelse, så de kan blive dyrket efter Flowers’ forskrifter.