Fratelli Revello
Familien Revello har siden 1954 dyrket druer, men det var først med de to brødre Enzo og Carlo Revellos indtræden i 1990 at man stilede mod at sælge vinen under eget navn. Firmaet med hovedsæde i Barolo-kommunen La Morra, har 12 hektar med parceller. Disse bl.a. på Rocche dell’ Annunziata, Gattera og Giachini.
Som for så mange andre af Piemontes ”Unge Løver” har brødrene Revello været i lære hos Elio Altare. Heraf følger moderne tilgange som fx. grønthøstning, kort maceration og barriquelagring. Revellos stil kan nok bedst beskrives som en maskulin udgave af La Morras ofte yndefulde og delikate udtryk. Revello bruger ikke kulturgær og benytter sig hverken af filtrering eller af klaring af vinene.
Revello produceret en vifte af de klasssiske Piemonte-vine som Barolo, Barbera og Dolcetto. Det er ligeledes Ravello-familien der står bag den prisvenlige darling La Radici.
Fra 2016 har Carlo Revello valgt at gå egne veje. Det er derfor Enzo, der i dag driver gården videre godt hjulpet af sin familie – datteren Elena, sønnen Simone og hustruen Luciana.
Barolo DOCG 2017
Smuk vin fra Revello. Den står elegant, Rubinrødt med en lille udvikling hen imod granat. I næsen springer typiske nebbiolo-toner op af glasset med floralitet, røde bær, blommer og lakrids. Flot afstemt finish med renhed i frugten og gode tanniner. Det samlede udtryk har stor nerve og karakter og finishen er skønt lang