Vores Armagnac hus Laubade har med deres Brut de Fut 1986, 48,5%, 70 cls. Blevet kåret til Verdens Bedste Armagnac i San Francisco, World Spirits Competition 2021. Der kommer 36 flasker til Danmark, men I skal være hurtige hvis I skal have nogle flasker af denne enestående Armagnac.
Flaskerne bliver leveret ved hjemkomst efter ”først til mølle” princippet.
Château de Laubaude, der ligger i Bas Armagnac ved landsbyen Sorbets, har siden begyndelsen af det 18. århundrede lavet armagnac af højeste kvalitet og fik da også allerede i 1855 status af Château Appellation Contrôlée. Desværre fulgte herefter en lang nedgangsperiode, hvor både armagnac og slot blev forsømt. Jean-Jacques Lesgourgues købte det forfaldne slot i 1974 med den klare vision at gennemrestaurere alt og løfte armagnacen op til tidligere tiders storhed. Projektet er i høj grad lykkedes på denne relativt korte periode, for Château de Laubade er i dag med sine 105 hektarer den største ejendom i Armagnac-distriktet.