Umiddelbart virker Moscato d’Asti som en let sorgløs vin, man som vindrikker kan nyde i de varme sommermåneder uden større tanke på kvalitet, terroir eller pris. Dette på trods af, at druerne dyrkes efter et meget veldefineret regelsæt, hvor druedyrkernes arbejde er strengere reguleret, end det er gældende for f.eks. druedyrkerne i Champagne.
Druerne til Moscato d’Asti dyrkes typisk på den øverste eller dele af skråningerne, hvor klimaet er for koldt til at modne Nebbiolo og Barbera. Det køligere klima kommer Moscatodruen til gavn, da dens modningsperiode hermed forlænges med større kompleksitet og bedre syrebalance til følge.
Endvidere skal druerne komme fra skråninger, som har en hældning på mellem 30 og 50%, hvilket betyder, at det stort set er umuligt at høste dem med en maskine, da terrænet er for stejlt.
Der må maksimalt høstes 70 hl pr. ha (mod 84– 87 hl i Champagnedistriktet),og druerne skal komme fra kommunerne Alessandria, Cuerne eller Asti i Piemonte.
Vinen skal vinificeres i distriktet, men den drikkes hovedsagligt udenfor Italien, da 85% af produktionen eksporteres. Dette kan vi glæde os over, da Asti Spumante er et fantastisk og ofte yderst undervurderet alternativ til den søde Champagne.
Langt den overvejende del af Moscato d’Asti vinificeres og sælges af 18 store firmaer. Ficco di Vite Moscato d’Asti er ingen undtagelse, da den kommer fra firmaet Torso, som høster fra i alt 612 ha, hvoraf størstedelen af vinmarkerne er lejede.
Moscato d’Ásti Fiocco di Vite
99,00 Kr.
På lager
Vægt | 0,0000 g |
---|
Relaterede varer
Vores mest populære Zinfandel! Saftig zinfandel bombe fra Californiens varme og tørre Lodi Valley. Ren drue power på 15,5% alk, den får din Amarone til at blegne!
THE WINE FRONT 2018 - 93 POINTS
Quinta Vista Alegre ligger dybt inde i Dourodalen ved byen Pinhão. Portvinshuset Vallegre ejes af Cunha Barros familien, der gennem 4 generationer har været dybt engageret i portvinsproduktion. På Quinta Vista Alegre anvender man stadigvæk de gamle “Lagars”, hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til de absolut bedste portvinskvaliteter. 2004 er[...]
Vintage Port er en portvin fra ét enkelt høstår, som altid er lagret i 2-3 år, hvorefter den er tappet på flaske ufiltreret. Herefter bør vinen drikkes ung eller gammel. Det er en vin som gennemgår en utrolig udvikling under flaskelagringen. De fleste årgange skal helst ligge i kælderen 20-30 år fra høståret, og nogle årgange skal lagres endnu længere.
CHILES BEDSTE PINOT NOIR PÅ MAGNUM