Port Young Malt er en spændende nyskabelse af en Single Malt fra Fyn
Port Young Malt har det fynske islæt fra det rene vand under den fynske muld, klimaet langs vore kyster og inspirationen fra frugthaverne omkring os. Det giver sig udtryk i en frisk, sødmefuld single malt med noter af vanilje, druer, citrus, kirsebær afsluttet med karamel, nelliker og krydret portvinssødme.
Port Young Malt er lagret på special byggede små portvinsfade der er bygget specielt til os fra større gamle fade. Vi har brugt stave fra en blanding af Ruby og Tawny fade som er noget helt specielt i fadlagringen. Ruby’en giver en vinøs fornemmelse og Tawny bidrager med med det mere krydrede i en flot symfoni og tilsammen giver de en flot dyb gylden rød farve
Nyd den sammen med en god kop kaffe i vores fine whisky glas og fornem smagen af Fyn