Alvaro Palacios – Bierzo, Spanien.
Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacios med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.
Netop Alvaro Palacios nytænkning er baggrunden for, at han har gjort sin entré i det ellers lidet prangende vindistrikt Bierzo.
Normalt kendes Bierzo kun lokalt og udelukkende for nogle lette og frugtrige vine af blandet kvalitet, som gerne skal drikkes inden for de første år efter aftapning.
Netop dette har Alvaro Palacios ændret på med sin serie af enkeltmarksvine. Druerne til disse vine kommer udelukkende fra distriktets bedst beliggende vinmarker, som er tilplantet med op til 100 år gamle vinstokke. Udbyttet holdes nede og tangerer til tider de mængder, man høster i Sauternesdistriktets bedste slotte med 12,5 hl. pr. ha.
Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle.
Vinmarken kultiveres stadig delvist med muldyr, og hele fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning, er økologisk.
5 stjerner, Niels Lillelund, Jyllands-Posten
“Krydret, markant, ganske let, elegant med en meget sund frugt.