Domaine Meo Camuzet – Vosne-Romanee, Bourgogne.
Domaine Méo-Camuzet er en af de mest berømte producenter i Bourgogne. Det blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet af Etienne Camuzet – vinbonde i Vosne-Romanée og repræsentant for Côte-d’Or i det franske deputeretkammer. Han samlede de fleste af de berømte parceller, som ejendommen den dag i dag stadig består af, foruden ved at være den sidste ejer af slottet Clos de Vougeot, inden han solgte det til vinbroderskabet Confrérie du Tastevin. Parcellerne (i alt 2,9 ha.) på Clos de Vougeot, som Méo-Camuzet råder over, er blandt de absolut bedste på denne kendte Grand Cru-mark.
Chambolle-Musigny :
I kommunen Chambolle-Musigny finder man 2 Grand Cru-marker, nemlig “Le Musigny” og hovedparten af “Bonnes-Mares” (13,5 ha. af markens 15 ha. i alt). 24 vinmarker er klassificeret som 1. Cru, og udgør 59 ha. af de i alt 153 ha. i AOC’en (2018). Også de over 30 såkaldte “Lieux-dits” vinmarker er værd at interessere sig for. Når man taler om klassiske Chambolle vine, tænker man på elegance, subtilitet og feminitet, og navnet er som regel nok til at få mundvandet til at løbe hos vininteresserede. Som altid i Bourgogne bør man lægge ligeså meget vægt på det firma, der har lavet vinen, som på den geografiske oprindelse