LangeTwins Family Winery.
Chardonnay druerne til denne vin hentes på familiens vinmarker omkring Sand Point i AVA Lodi, hvor de dyrkes miljøvenligt efter ”Lodi Rules”. Gæringen foregår på ståltanke, og vinen er derefter modnet ”sur lie” (med bundfald) i 8-10 måneder på hovedsageligt ståltanke, noget som fremhæver friskhed, renhed og umiddelbarhed. En lille del af vinen er dog modnet i samme periode på franske og amerikanske, brugte træfade for at tilføre vinen mere kompleksitet og fedme.
Vinen har en flot, gylden farve med et grønt skær. Den samler Chardonnays klassiske, cremede stil og liflige nuancer af lime, grape og hvide ferskner. I smagen har vinen en fin struktur, fylde og fedme, men også afrundede, eksotiske toner af tropiske frugter (mango, passionsfrugt).