Giovanni Viberti – Barolo, Piemonte.
Viberti blev grundlagt i starten 1900-tallet og drives i dag på 3. generation af Claudio med velkendt sikker hånd. Sammen med sine medarbejdere stræber han konstant efter udvikling og forbedring af vinene. Huset er derfor i dag ganske anerkendt og findes på Michelin-restauranter verden over.
“San Pietro” er lagret 46 måneder på egetræsfade, derefter ca. 3 måneder på ståltanke og til sidst 12 måneder på flasken inden frigivelsen. Det er en helt utrolig flot og elegant rødvin med granatrød farve, delikat og kompleks frugtduft med mineralske noter samt et elegant strejf af krydderier og urter, fyldig og let krydret smag med skønne balsamiske noter samt en lang og behagelig eftersmag.
“San Pietro” produceres udelukkende i de år hvor potentialet for lang holdbarhed på vinene er tilstede.
2016 er en top-årgang i Barolo!