age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Syrah 2017, Domaine Villepeyroux Forest,

På lager

125,00 kr
  • Køb 6 for 600 og spar 20%

STJERNEÅRGANGEN 2017


Ved 6 flasker KUN 100,- Pr.Fl.

Produktbeskrivelse

Så er den nye årgang 2017 ENDELIG HJEMME IGEN - vi har ventet  på denne meget anmelder-roste årgang fra Villepeyroux Forest, og vores første smagning af årgangen skuffede PÅ INGEN MÅDE. Vinen har en ultraflot næse, med bunker af dyb frugt, lavender, krydderier og hints af ny-kværnet peber. Næsen er en drøm i sig selv - og munden skuffer på ingen måde ej. Stram og intens frugtprofil domineret af mørke bær og en flot lang finish med et ungdommeligt præg og stor intensitet.

Ved porten til Minervois i Sydfrankrig ligger dette lille smukke vineri. En producent vi har et tæt forhold til og som producere fantastiske vin fra den lille by Carcasonne.

Domainet er beliggende i den lille flække Villepeyroux, der har eksisteret siden antikken, og hvor den Romerske rute løber langs med vinmarkerne. Flækken blev bygget på samme tid som byen Malves en Minervois, som den stadigvæk er afhængig af. I århundreder har familier af vinbønder skabt vine fra dette landskab, ofte som kooperativer og nogle gange som private vinhuse.

Domaine Villepeyroux Forests families vinhistorie blev påbegyndt i 2006, hvor bedsteforældrene købte 20 hektar vinstokke med tilhørende bygning. På dette tidspunkt var produktionen kun fokuseret på druer til kooperativer. I 2011 flyttede resten af familien til grunden for at lære om vinmarkerne og arbejde på familievineriet.

I dag er vinmarkerne ændret en del, da huset nu ejer 40 hektar i AOC Minervois og IGP. Noget af produktionen er øremærket bulkvin, men siden 2008 har domainet selv flasket vine fra de bedste plots på markerne. Udbyttet er lavt, ofte blot 40 hektoliter per hektar, og kvalitet er til en hver tid sat over kvantitet.

De næste par års projekt er at konvertere vinmarkerne til økologisk produktion.

Syrah er en druesort med mørkt skind. I varme klimaer bliver Syrah meget fyldig i frugten med bløde runde tanniner, kogt frugt og krydrede noter af lakrids, anis og læder. I mange regioner giver syren og mængden af tanniner i Syrah dog vinene mulighed for at lagre og udvikle sig positivt over årene. Regionen Languedoc-Roussillon bruger Syrah til at producere både Rhone-lignende blends med Grenache samt rene vine på Syrah. Hos Domaine Villepeyroux Forest udgør Syrah 9,7 hektar med en gennemsnitsalder på 15 år, og druen anses som førsteviolin i topvinene.

Druerne bliver fjernet fra stilkene og knust, før de overføres til ståltanke. For at opnå en dyb farve og skabe ekstra aroma i vinen udtrækkes der via pump-over farve og tannin ved udblødning, og efterfølgende bliver vinen fermenteret. Fermenteringen udføres med temperatur-kontrol mellem 22 og 25 grader med udtræk specielt profileret til den enkelte drue. Den afsluttende maceration varer relativt kort tid, blot 7-12 dage, for at bibeholde de friske noter fra frugten og udtrykke jordbunden bedst muligt.