age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Ximenez-Spinola Pedro Ximenez 2013

På lager

195,00 kr
Produktbeskrivelse
DET FLYDENDE GULD FRA SPINOLA

Vinen fremstår utrolig koncentreret i samme øjeblik, den rammer paletten. Smagen har noter af søde rosiner, figner og kaffe og efterlader en utrolig lang og sødmefuld eftersmag. Det er ikke en overdrivelse at kalde Spinola for ”Kongen af Pedro Ximenez”

Spinolas PX Vintage er et pragteksemplar på, hvordan Pedro Ximenez skal smage. Her er tale om en naturlig sød sherry, hvilket er en sjældenhed i Jerez. Oftest bruges disse vine i et blend som en komponent for at sødme en mere tør sherry.
Druerne håndplukkes, hvorefter de bliver lagt ud på måtter i den bagende spanske sol i 21 dage. Dette dehydrerer frugten, som langsomt forvandles til rosiner. Druerne opbygger et højere sukkerindhold og opnår herved deres naturlige sødme.
Processen resulterer i et utrolig lille udbytte. Således giver 1.000 kg friske druer så lidt som 300 kg kostbare rosiner, efter de er dehydreret. Det kan derfor ikke overraske, at produktionen er meget begrænset – der produceres ca. 10.000 halvflasker om året -, hvilket betyder, at vinen er de færreste forundt.

Druerne bliver høstet med håndkraft, hvorefter de ligger og tørrer i solen i 21 dage. Vinen gennemgår sin alkoholiske gæring på amerikanske egetræsfade, hvor alkoholniveauet naturligt når de ønskede 12%. Efter endt gæring lagrer vinen på fadene i 3 måneder. Vinen bliver nænsomt filtreret, så den ikke mister de fine aromaer eller smagsnuancer.