C står for Chablis Ikke Corona!

Chablis set fra Joseph Drouhin mand

Midtvejs mellem Beaune og Paris ligger den lille perle Chablis. Som den nordligste del af Bourgogne ligger kommunen helt oppe på siden af Auxerre på landkortet.

Heroppe i den mere kølige del af Bourgogne finder man en helt unik topografi! Jorden består af en helt speciel type kalk dannet i juratiden samt skaller og skeletter fra bittesmå dyreplankton og snegle. Denne type kalk har den enestående evne til at kunne indeholde 80% vand uden at afgive fugt til omgivelserne. Det er en stor fordel for vinstokkene, der aldrig behøver at tørste og samtidig ikke står i fugtig jord, der kan giver druerne skimmelsvampe.

I Chablis handler det om Chardonnay, som er den eneste tilladte drue til brug i Chablis-vine, og skal man nævne en ærke-traditionel udgave af en koldklima Chardonnay, så vil valget falde på netop Chablis. Vinene herfra er oftest friske, sprøde og med høj syre. Der findes enkelte varianter, som får fad for at give ekstra fylde, men som oftest vil en Chablis være lavet helt uden fad for at bibeholde de friske aromaer fra Chardonnay’en produceret i et køligt klima.

Joseph Drouhin er en stor jordbesidder ikke kun i de bedste dele af Bourgogne’s hjerte, men bestemt også i Chablis. Efter et besøg i Chablis i 1960’erne, indså Joseph Drouhin potentialet, og at man nemt kunne kopiere Côte d´Or’s succes med frostkontrol, og derfor opkøbte han parceller fra de absolut bedst beliggende marker i netop Chablis. Gennem intensive undersøgelser og smagninger af såvel gamle som nye Chablis-vine, fandt han den stil, han ville lave sine vine i: Et så kontant udtryk for jordens karakter som mulig.

I dag ejer Drouhin-familien ikke mindre end 40 ha vinmarker i Chablis, hvoraf de 6,8 har Premier Cru-status, og de 2,8 har Grand Cru-status.

I serien af store Chablis-vine fra Drouhin finder man perler af de bedste enkeltmarker som Les Clos, Les Preuses, Bougros og ikke mindst Vaudesir. Med et så bredt udvalg af de bedste vine fra Chablis kan man få indsigt i, hvor stor forskel to marker med blot et par meters mellemrum, beplantet med den helt samme drue, produceret uden dominerende ingredienser som fx fad, kan være vidt forskellige i glasset. Det er Bourgogne, det er Chablis, og det er NETOP terroir – perfekt fortolket af Joseph Drouhin.

Er du blevet tørstig så klik ind her https://www.kokkensvinhus.dk/shop/chablis-vaudon-2018-joseph-drouhin/