Sherry i verdensklasse – Lustau og Ximenez-Spinola
Hos Kokkens Vinhus kan du købe Sherry fra to af de bedste producenter i Lustau og Ximenz-Spinola og vi kan kun på det kraftigste anbefale disse.
En verden af smagsoplevelser - Sherryens mange facetter
Den helt fantastiske Palo Cortado og slutteligt verdens sødeste vin, PX. Uanset hvad man kaster sig ud i, så vil der vente store åbensindede oplevelser. Prøv fx. en kold, sprød Fino til sushi, en Amontillado til tapas og en PX til en rigtig god kugle vaniljeis. Når andre vine må strække våben til kraftige retter, eller udfordrende elementer som fx. blåskimmel-ost, så kan man altid finde en sherry, der kan gå an.
Sherryens udfordrende smage
Sherry er den mest misforståede vintype i hele vinverdenen! De gamle minder fra bedstemors sofabord, hvor der stod en åben sød sherry, har afskrækket mange mennesker fra at begive sig ud i denne spændende verden. Sherry er IKKE blot sød. Nej, man kan få knastørre hvide sherryer som fx. Fino og Manzanilla, som er himmelske som ledsagere til skaldyr, sushi, ramen og mange andre retter. De kan ligeledes være vidunderlige som ganerensere midtvejs igennem en stor middag med mange retter og forskellig vin.
De tørre hvide Sherryer – Fino og Manzanilla
De tørre hvide sherryer kommer først, og de kan virkelig imponere. Fino og Manzanilla er perfekte ledsagere til lette retter og fremstår friske og sprøde. De er fantastiske til skaldyr og sushi og giver en uforglemmelig smagsoplevelse.
De mørke Sherryer – Oloroso, Amontillado og Palo Cortado
Efter de tørre hvide kommer de tørre mørke sherryer. De 3 helt store kanoner er Oloroso, Amontillado og ikke mindst Palo Cortado. Oloroso imponerer med sin fylde, dybde og intensitet, mens Amontillado’en ofte har mere subtile toner af nødder og aromatik. Palo Cortado er en symbiose mellem de to og anses som kronen på værket. Det er en meget sagnomspundet stil, og producenterne har stadig ikke fuld forståelse for, hvordan den opstår. Det er ved gentagne smagninger af de mange fade, at nogle enkelte udvælges til at blive flasket som Palo Cortado.
De søde Sherryer – PX og andre søde varianter
I den sidste ende finder vi de helt søde sherryer, såsom Cream, Moscatal, East India og ikke mindst de ultrasøde PX-udgaver lavet på druen Pedro Ximenex. I PX kan man finde vine så søde som sirup, med voldsom massefylde. Match dem med fuldmodne oste eller en god vaniljeis, og lykken er skabt!
Sherryens uendelige muligheder
Sherry er og bliver en af de mest spændende vinverdener, og der er noget for enhver smag. Det kræver blot mod til at springe ud i de store smagsoplevelser, og Sherry vil ikke skuffe. Fra de tørre til de søde, fra de lette til de komplekse – Sherryens verden er både udfordrende og forførende.
Små producenter vs. store – Kvalitet i Jerez
Ligesom kampen mellem Barcelona og Real Madrid buldrer løs år efter år, er der også en kamp i Jerez mellem de små producenter og de store. De små producenter står oftest for kvalitet, kærlighed og de bedste vine, mens de store ofte har ringere kvalitet. Det er de små, der virkelig skaber de vinøse mesterværker, og man kan finde de bedste, mest autentiske sherryer fra dem.
