Pinse 2024: Hvad spiser og drikker man i år? Kokkens Vinhus’ anbefalinger

Pinse 2024 Hvad spiser og drikker man i år Kokkens Vinhus' anbefalinger

Det er jo altid svært at spå om trends fra år til år, men tidens trends som vi oplever det, i vinens verdens,er de lyse, friske vine både røde som hvide. Druer som Riesling, Alvarinho og Sauvignon Blanc vinder i den grad mere og mere frem i form af deres friskhed og syre, fremfor fadtunge vine som f.eks. Chardonnay, som har det rigtig godt med fadlagring. På rødvinssiden ser vi helt klart en trend for Pinot Noir der blot bliver endnu mere populær end den i forvejen er, ligesom Gamay fra Beaujolais har fået en “Revival” de senere år, ligesom Nebbiolo, Barbera men også Granache/ Garnacha i den ny moderne lette form opnår større og større efterspørgsel.

Det vil være vine, der efterspørger mad, som vinene kan matche med, så friske, lette retter, hvor vinen kan komme til sin ret. Retter med grønt, frisk og lyst kød ( Gris, fjerkræ, kalv ) og især også det der lever under havets overflade. Læs mere om vores anbefalinger i det følgende eller kontakt os og hør mere om, hvad vi anbefaler dig til pinsebordet.

Kokkens Vinhus’ anbefalinger til Pinsebordet

Forret

Grillet asparges med serrano skinke og hollandaise sauce. Dette er en let og elegant start på måltidet, perfekt til at vække smagsløgene.

Vinanbefaling til forret

En frisk og livlig Sauvignon Blanc fra New Zealand eller det klassiske modstykke fra Loire, en Sancerre. Disse vine har noter af citrus og grønne urter, der passer perfekt til asparges og serrano skinke.

Hovedret

Grillet laks med quinoasalat og citron-urte dressing. Laksen tilføjer en dejlig fedme til måltidet, mens quinoasalaten tilføjer en god tekstur og ernæringsmæssig dybde.

Vinanbefaling til hovedret

En let og frugtig Pinot Noir fra f.eks. Oregon i det nordvestlige USA eller en tysk Spätburgunder ville bestemt også kunne gøre det. Hvis det skal være en hvidvin, vil en fyldig Chardonnay med fad karakter fra f.eks. Californien matche perfekt. Disse vine harmonerer godt med både laksen og citron-urte dressingen.

Hvad er pinse?

Pinse er en kristen højtid, der fejres til minde om den dag, hvor Den Hellige Ånd ifølge kristen tradition blev sendt ned til apostlene og andre troende, hvilket markerer begyndelsen på den kristne kirke. Pinse falder altid 50 dage efter påske og fejres derfor altid søndagen 49 dage efter påskedag.

Pinsebordet, som er en traditionel del af fejringen, kan variere fra region til region og fra familie til familie, men der er nogle elementer, som typisk ikke må mangle.

Hvad må pinsebordet ikke være foruden?

  1. Nye kartofler: Nye, friske kartofler er en klassisk del af pinsebordet og repræsenterer foråret og den nye sæson. Gør det perfekt som nykogte med salt, smør og kørvel som f.eks. tilbehør til den grillede Laks, med et køligt glas Pinot Noir ( Spätburgunder ) en fedlagret Chardonnay eller det nymoderne valg, en Alvarinho fra det nordligste Portugal.
  2. Sild: Sild i forskellige variationer, som f.eks. karrysild, kryddersild eller marineret sild, er en vigtig del af pinsebordet. Silden er en vaskeægte klassiker på bordene omend det er påske, pinse eller til julen. Silden kan fås i mange varianter, især marineret, men også som stegt. En fisk der måske kan være lidt svær at matche med vin, men en Riesling med restsødme vil være det ideelle match, hvis den ikke skal stå på Øl og Snaps.
  3. Laks: Enten som røget laks, gravad laks eller stegt laks, er laks en populær ret til pinse. Laksen er og bliver danskernes favorit fisk, da den kan tilberedes på mange forskellige måder og dermed kan man også sætte forskellige vine til, både hvide og røde. I de fleste tilfælde vil hvidvin gå bedst til, gå efter Riesling, Chardonnay eller Alvarinho, men hvis den steges eller grilles, vil rødvin som Pinot Noir, en slank, køligt lavet Grenache eller en ikke alt for kraftig eller alkoholtung Zinfandel også kunne gå perfekt til.
  4. Æg: Kogte æg, ofte serveret med mayonnaise og karse, er også en traditionel del af pinsebordet. En Ægge klassiker er jo f.eks. Æg og Rejer eller også æg ovenpå Karrysild, her vil en god Riesling være det idelle match.
  5. Frikadeller: Frikadeller serveres også ofte til pinse, enten som en del af hovedretten eller som en del af en buffet. En ærkedansk klassiker! Hvem elsker ikke en god frikadelle!
    Ofte indgår den som en del af påskebordet og kan derfor måske være lidt udfordrende at vælge den rigtige vin til, men igen, afhængigt af hvordan den er lavet, så vælg vinen efter del kødet, men også hvad den krydres med. En Pinot vil igen kunne gøre det, men også en Grenache eller en Chanti ( Sangiovese ) hvis frikadellen er lidt italiensk inspireret.
  6. Koldskål: En populær dansk dessertsuppe lavet på kærnemælk, æg, sukker og vanilje. Serveres ofte med kammerjunkere. Den skal bare nydes præcis som den er!

Hvorfor holder vi pinse?

Pinse fejres af kristne verden over til minde om den begivenhed, hvor Den Hellige Ånd ifølge kristen tro blev sendt ned til apostlene og andre troende. Denne begivenhed anses for at være fødslen af den kristne kirke og markerer afslutningen på påskefestlighederne. Navnet “pinse” kommer fra det græske ord “pentekoste”, som betyder “den femtiende (dag)” og refererer til, at pinse fejres 50 dage efter påske.

Er der en særlig velkomst drink til pinsefrokosterne?

Som sådan er der ikke noget man drikker som velkomst, det er nok op til en selv og familiens traditioner. Men når pinsen nu ligger som den gør, sent forår/ tidlig sommer og vejret forhåbentlig er fantastisk, så kunne man jo altid starte med et glas bobler! Et glas Blanc de Blanc champagne fra Hatt et Söner, ville være tæt på den perfekte indledning på pinsefrokosten! Hvis der ikke er stemning for bobler, så kunne det være en Spritz, enten med klassisk Aperol eller også det seneste års helt store trend, Limoncello Spritz! Den italienske Citronlikør blandet med Prosecco og hvis man er til det, lidt soda/danskvand at toppe den med. En helt fantastisk frisk drink at starte pinsefrokosten med.

Hvorfor fejrer vi pinse med god mad og drikke?

Fejringen af pinse med god mad og drikke kan delvist tilskrives den sæson, hvor højtiden falder. Pinse markerer typisk starten på sommersæsonen i mange kulturer, og det er en tid, hvor naturen springer ud i fuld blomst, og maden og råvarerne er friske og lækre.

Derudover har mad og drikke altid haft en central rolle i fejringer og festligheder i forskellige kulturer og religioner. Maden bringer folk sammen og skaber en følelse af fællesskab og feststemning. Under pinsefejringen kan det være en måde at markere og fejre den glæde og opstandelse, som kristendommen forbinder med denne højtid.

Endelig er der også en kulturel dimension. Pinsebordet med sine traditionelle retter og drikkevarer har udviklet sig gennem århundreder og er blevet en del af den kulturelle arv og identitet for mange samfund. På den måde er god mad og drikke en måde at bevare og videreføre traditioner og skabe meningsfulde oplevelser for familie og venner.

Hvornår er det pinse i Danmark?

Pinse fejres altid 50 dage efter påske, hvilket betyder, at datoen for pinse varierer fra år til år. I 2024 falder pinse søndagen den 19. maj. Så det er på denne dag, at pinse fejres i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *