age verification

BEKRÆFT DIN ALDER!

Kokkens Vinhus kræver, at du er min. 18 år for handle på siden.

Så er du ikke gammel nok!

Leo Aumann Gemischter Satz 2018 - Thermenregion

På lager

125,00 kr
Produktbeskrivelse

Gemischter Satz kan oversættes til ”blandet sætning”, som hentyder til, at hvidvinen er fremstillet på et blend af forskellige druer fra forskellige marker i Thermenregion.

Leo Aumann står for kvalitet og topvine fra Tribuswinkel i Thermenregionen, syd for Wien i Østrig. Vingården har været familiedrevet i mere end to årtier. Det er dog ikke en af de ældste vingårde i Thermenregionen, men ikke desto mindre har vinhuset i de sidste to årtier formået at gøre navnet, Leo Aumann, kendt såvel nationalt som internationalt.
Vinhuset fremstiller både hvid-, rød-, mousserende og søde vine. Alle vine med karakter, der afspejler det milde klima, de varme somre med mange solskinstimer og det ekstraordinære forskelligartede terroir i regionen.

Vinhusets ambition er at producere de bedste vine, som på flotteste vis afspejler regionen, naturen og vinstokkenes dybe rødder. Leo Aumann er en familie, som har dedikeret deres liv til vingården og bygger deres vinproduktion på et stort håndværk og en utrættelig lidenskab. De har hjertet og sjælen med i deres arbejde, hvor der sættes kompromisløse kvalitetskrav til de færdige vine. Disse elementer er opskriften bag vingårdens store succes.
Deres holdning til god vin er følgende: ”En god vin er som en god oplevelse. Den vil blive husket for evigt”, citat Leo Aumann.

Thermenregionen syd for Wien er et af de mest berømte og ældste vindyrkningsområder i Østrig. Rester af muslinger, snegle og andet liv fra havet kan stadig findes i den ler- og sandholdige jordbund, som er specielt udbredt i området. Regionen er opkaldt efter de varme, svovlholdige kilder ved byen Baden, hvor romerne anlagde badehuse for mere end 2000 år siden, så de kunne få skrubbet den hårde hud af fødderne. Derfor går regionen også under navnet, Spa-regionen. Romerne anlagde deres kurbad med stor omhu, da klimaet i Thermenregionen er lunt og tørt, så her blev man ikke forkølet af at smide togaen. Samtidig bragte romerne også vinstokke til området, og støbte dermed kuglerne for vinproduktion i regionen. Desuden har det milde klima været medvirkende til en lang tradition for vinproduktion. Senere perfektionerede cisterciensermunkene vinavlen. I dag er Leo Aumann en fantastisk ambassadør for området, der bestræber sig på at få mest muligt ud af jorden, klimaet og vinmarkerne for i sidste ende at opnå den bedste kvalitet og umiskendelige stil, som kendetegner vingårdens og regionens vine.

 

Gemischter Satz er fremstillet på et blend af 5 forskellige grønne druesorter i form af Grüner Veltliner, Muscat, Riesling, Zierfandler og Weiβburgunder (Pinot Blanc).

Druerne er håndhøstede og nøje selekteret, så kun de friske og modne druer anvendes. De plukkede druer læsses nænsomt, så man er sikre på, at druerne er intakte, når de når frem til vingården. Hjemme på vingården afstilkes druerne og presses forsigtigt. Druemosten gærer langsomt og koldt i rustfri ståltanke for at bevare den specielle og fine frugtsmag. Når gæringen er afsluttet, bliver vinen lidt tid sammen med gærresterne, inden den filtreres og kommes på flaske.

Gemischter Satz er en frugtig, tør, frisk, mousserende hvidvin med fine citrusnoter. En elegant hvidvin med masser af finesse, som munder ud i en harmonisk eftersmag.

Velegnet som aperitif eller til fjerkræ, kalvekød, fisk og skaldyr samt lette pastaretter.