Level er super-premium serien fra Teichenné, som er et familieejet destilleri der blev grundlagt i 1956 af bedstefaren til den nuværende leder, Marc Teichenné. Firmaet hører til i Bellvei del Penedes i Spanien.
Fra 1956 og til begyndelsen af 1970’erne var produktionen udelukkende håndlavet og meget begrænset, og flaskerne blev kun solgt i de nærmeste spanske regioner.
Da Marcs mor overtog firmaet efter sin far i 70’erne udvidede de produktionen og det åbnede muligheder for eksport, hvilket medførte stor succes og gjorde, at de i 1993 kunne bygge nye og bedre produktionsfaciliteter med en meget høj grad af kvalitet. Siden er firmaet vokset markant, og leverer i dag produkter til mere end 50 lande verden over.
Denne Reserve-gin er destilleret 3 gange og har efterfølgende fået hele 8 måneders efterlagring på fade tidligere brugt til brandy af højeste kvalitet og det afspejler sig virkelig i produktet. Det er en fyldig gin, stadig med aromatiske toner og en flot citrus-note, men der kommer mere krydderi og dybde fra faddet. Finishen er lang og blød og meget indsmigrende – den gør sig rigtig godt over et isterning eller med en lille smule god tonic