Pappy Van Winkle’s Family Reserve bliver betragtet som blandt verdens fineste bourbons, hvis ikke de bedste der er. Brandet ejes af Old Rip Van Winkle Whiskey Distillery Company, men destilleres og tappes af Sazerac Company på det prisvindende Buffalo Trace Distillery i Franfort, Kentucky.
Alle bourbon’s fra Van Winkle er fremstillet af kornkombinationen hvede, majs og byg i stedet for rug, majs og byg da hvede har en meget blødere smag, og brandet mener desuden at indholdet af hvede tillader deres whiskey’er at ældes på bedst mulig vis via denne opskrift, på Amerikansk Mash Bill.
Tiden er den helt centrale nøgle i den tårnhøje kvalitet i Pappy Van Winkle’s bourbons, og denne udgave er lagret i 15 år på tønder af fineste kvalitet amerikansk hvid eg. Det er på alle tænkelige måder en dram fra en svunden tid og alle med hang til god whisky og bourbon burde prøve Pappy Van Winkle mindst en gang i deres liv
Denne 15 års er flasket ved 53,5% og det er på alle måder en unik flaske som kun få har til salg i verden.
Vi har i Kokkens Vinhus et stort udvalg af spændende bourbon’s og vi er stolte over at kunne tilbyde bourbon’s som disse fra selveste Pappy Van Winkle.