Chablis – Toppen af Bourgogne
Mens priserne i resten af Bourogne for længst er taget på himmelflugt, så er der fortsat rigtig gode køb at gøre i det nordlige Chablis. Og holder man af elegante og sprøde hvidvine med masser af friskhed, så er det her vinen for dig.
Secret 2022 fra Domaine Lydie Heimbourger er nemlig lidt af en velbevaret hemmelighed. Her får man en flot Chablis, der fremstår med let grønlige toner i glasset. Intens i duften med citrusfrugter og frisk græs, med en saftig og lang smag, der slutter med en herlig kalket mineralitet. Bedre vin til skaldyr og andre lette anretninger med fjerkræ, skal man lede længe efter. Her er tale om et vaskeægte Chablis-scoop, der bør prøves af enhver, der holder af god hvidvin.