Banff 1975, 31 Års – Rarest of the Rare Duncan Taylor

Cask no. 3413

Vol 45,7%

Distilled 11.1975

Bottled 10. 2007

Bottles made – 204

“Skotlands mest uheldige destilleri” er der mange der har kaldt Banff. Måske fordi det har været nedbrændt flere gange end noget andet destilleri i højlandet. Og det er efterhånden kun et fåtal af fade der dukker op fra destilleriet.

Etableringsår: 1824
Lukket ned: 1983
Ejer: Diageo
Destilleriet Banff blev etableret i 1863, og var beliggende i Banffshire i den nordøstlige del af Skotland, tæt på Deveronflodens udløb i Nordsøen. Destilleriet er for længst lukket ned, og kedlerne er kolde og fjernet fra stedet. Tilbage står kun en enkelt forfalden lagerbygning og bunker af sten og murbrokker. Nedlukningen skete i 1983, og destilleriet blev delviset demonteret i 1985.
Banff er måske det destilleri i Skotland, der har været ombygget og genopbygget flest gange. Historierne er mange fra Banff, og destilleriet betegnes som et af de mest uheldige i skotsk whiskyhistorie. Destilleriet har været nedbrændt så mange gange, at ingen vel længere har tal på det. Den mest spektakulære brand fandt sted i 1941, hvor en af destilleriets lagerbygninger blev ramt af en tysk bomber. Nogle påstår, at piloten blev ramt, og at han derefter blot smed ladningen for at gøre flyet lettere. Andre er af den opfattelse, at tyskerne fejlagtig havde vurderet, at Banff´s lagerbygninger blev anvendt som våbendepot. Da bomberne ramte, må de være blevet overbeviste om, at lagerbygningerne VAR våbendepot. En destilleribrand er meget heftig! Skaderne på lagerbygningerne var omfattende, og meget af den gode whisky løb ud i Deveronfloden, som på daværende tidspunkt forsynede flere vådområder, hvor kvæget græssede. I de lokale aviser kunne man dagen efter branden således læse, at de lokale bønder måtte malke kvæget liggende. Og skotter er jo nu engang skotter, så de malkede i dagevis. Spøgefulde sjæle beretter, at det var ved den lejlighed, at den originale og økologiske “Bailey´s” blev opfundet, men den historie holder vist ikke i byretten. I forbindelse med det omfattende slukningsarbejde ville en betænksom brandmand sikre sig lidt whisky af den, som alligevel løb ud i floden. Han satte derfor sin brandhjelm under et af de ødelagte fade, fyldte den op med whisky, og tog whiskyen med hjem for at hælde den på en flaske. Næste dag blev han opsøgt af landbetjenten og toldvæsenets repræsentant i Banff. Der vankede en bøde for unddragelse af afgift for den hjembragte whisky. Skotter er og bliver skotter.
Destilleriets sidste brand blev i 1991, hvor hele det tomme destilleri udbrændte totalt. Der stå endnu nogle få forfaldne lagerbygninger tilbage på området, men destillering vil aldrig mere blive aktuel fra denne parcel.

Denne gamle aftapning fra 1980
er aftappet af Duncan Taylor, direkte fra fadet efter 26 års fadlagring – uden kuldebehandling, filtrering eller tilsætning af farve. Det er de reneste dråber lige fra fadet, tappet ved fuld fadstyrke (cask strength). Flasken er et af meget få eksemplarer fra Duncan Taylors Rarest of the Rare Collection, der repræsenterer Single Malts whiskies af uovertruffen kvalitet fra lukkede skotske destillerier, der aldrig mere vil destillere en eneste dråbe whisky. Og det gør denne flaske helt unik.

Oplevelsen
En behagelig gammel unik maltwhisky med masser af indbydende toner af frugter og krydderier. Næsten Calvados-agtig i næsen og med en marcipan-agtig sødme i eftersmagen. En whisky der er mere end almindelig vedholdende i eftersmagen. Den hænger bare ved, og ved og….

——————————————————————————–