Cognac Tesseron – Châteauneuf-sur-Charente, Cognac.
Cognac Tesseron i Châteauneuf-sur-Charente er uden diskussion det ultimative Cognac-hus. Selvom den berømte amerikanske “vinguru” Robert Parker normalt ikke beskæftiger sig voldsomt meget med spiritus, er han i den grad faldet for husets produkter.
Cognac Tesseron byder på nogle af de fineste cognac i verden tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor Abel Tesseron købte ejendommen og begyndte sin samling. En tradition, der siden er fortsat i generationerne efter og i dag drives af fjerde generation, nemlig Melanie Tesseron. Abel Tesseron skabte sin egen produktion af cognac i 1905 med udgangspunkt i to ejendomme: Boneuil i Grande Champagne og Saint Surin i Petite Champagne. Herefter påbegyndte han sin langsigtede strategi med at opkøbe eaux-de-vie og lagre dem i en krypt fra 1100-tallet. En samling, som skabte Tesserons gode ry og som altid har været efterspurgt.