Enhver whisky er et lille eventyr, men denne her har mere end de fleste. Denne dyrebare malt whisky er den bestandige spiritus fra en svunden tid.
Historien om ”Mackinlay’s Rare Old Malt” fortæller os, hvordan whiskien blev skibet sydover til Antarktis af Sir Ernest Shackleton, kun for at blive efterladt dybt begravet nede i isen, før den tilfældigvis blev genopdaget et helt århundrede senere og minutiøst genskabt for, at vi kan nyde den i dag.
Mackinlay’s Rare Old Highland Malt blev destilleret på Glen Mohr destilleriet i Inverness. Den var anerkendt som en af de klassiske højlands malts af sin tid og det er derfor ingen overraskelse, at Sir Ernest Shackleton bestilte 25 kasser til at hjælpe med til at styrke hans British Antarctic Expedition of 1907.
Ekspeditionen når ikke sit mål ’Sydpolen’ men Sir Ernests legendariske lederegenskaber sikrer, at alle kommer velbeholdent ud af eventyret. Gruppen sætter derfor kurs hjemad i marts 1909 og efterlader tre kasser malt whisky dybt begravet i isen under ekspeditionens hytte.
I februar 2007 – efter næsten hundrede år under isen – blev to kasser af whiskyen afdækket af folkene fra ’New Zealand Antarctic Heritage Trust’ og i 2010 blev en af disse kasser fløjet til Canterbury Museum, Christchurch, New Zealand for at undergå en forsigtig optøning.
På Canterbury Museum bliver kassen langsomt afiset i et kølerum, der specielt er designet til formålet. Efterhånden som isen smelter, bliver konserverings holdet mere og mere begejstret, idet der fremkommer 11 flasker, hvoraf ti er helt intakte, omviklet af det originale beskyttelsespapir og kassernes halmstrå.
I 2011 startede holdet så på udfordringen at genskabe whiskyen og dens indpakning. For at fuldende puslespillet blandede man malts fra Dalmore og Glen Mhor sammen med destillater fra Speyside med et spænd i alder fra 8 og op til 30 år