Nu frigives den næste aftapningen i den nye samler-serie fra Arran – ”The Explorers’ Series”. Den hedder “Kildonan & Pladda Island”. Der er ikke blot tale om en meget unik aftapning i et begrænset antal, men faktisk er det en 21 år gammel whisky fra Isle of Arran der er i flasken.
Udsigten fra Kildonon på Isle of Arran ud over Pladda Island er noget af et syn – har man først lagt sit øje på udsigten, så skal der rigtig meget til at fjerne det igen – her får man natur i sin reneste form, og det er netop dette faktum Arran ønsker at hylde med den nye superaftapning ved navn Kildonan & Pladda Island.
I glasset står en utrolig smuk dram, flot dyb farve fra Sherry-faddene, men den friske og elegante Arran-signatur toner troligt frem. En flot vifte af kandiseret appelsin, nektarin, violer, røde bær og summerfrugter dybbet i vaniljecreme. I munden er whiskyen utrolig smooth og med flot mundfylde. Finishen er multi-lagret og utrolig kompleks med nye noter tittende frem konstant. Det flotte touch fra 21 fulde år på fade giver en robust finish på hele herligheden.
Der kommer kun meget få flasker til Danmark. Flaskerne er stærkt allokeret fra leverandøren af, så vi sælger flasker efter først til mølle
Isle of Arran
Efter mere end 150 års fravær, kom den legale destillation tilbage til øen Arran i 1995, da Isle of Arran Distillers destillerede de første dråber på Lochranza destilleriet kl. 14.29 den 29. juni 1995. Det sidste legale destilleri på Arran lukkede i 1836. Det var beliggende sydligt på øen i Lagg.
Det ualmindelige smukke Lochranza Distillery er beliggende i landsbyen af samme navn på den nordvestlige spids af Arran. Whiskyen fra destilleriet modner på destilleriets egen grund i nogle helt unikke omgivelser. Whiskyen lagres overvejende på sherry- og bourbonfade.
Klimaet på Arran forcerer modningen, og whiskyen fra Arran betragtes som den hurtigst udviklende i hele Skotland. Dette skulle efter sigende skyldes den varme Golfstrøm, der passerer destilleriets lagerbygninger.
Vandet til destilleriet er hele virksomhedens livsnerve. Det kommer fra Loch na Davie kilden, der er den reneste naturlige kilde i hele Skotland.
Whiskyen fra destilleriet tappes uden kuldebehandling og filtrering, og der tilsættes ikke farve af nogen art. Det er de rå dråber, udviklet af den rene natur på øen Arran.
Isle of Arran Distillers er fortsat et af de få privatejede destillerier i Skotland. Det drives af et meget erfarent team. I spidsen står distillery manager, James MacTaggart, der har over 40 års erfaring med whiskyproduktion.
Siden 1995 er destilleriet flere gange blevet anerkendt for sin dynamiske kraft i skotsk whiskyindustri. I 2007 blev Arran udnævnt som “Scottish Distiller of the Year” i Whisky Magazine. I 2005 vandt destilleriet “The Queens Award for Enterprise”, som er den største og vigtigste hædersbevisning for erhvervslivet i hele Storbritannien.