Ved porten til Minervois i Sydfrankrig ligger dette lille smukke vineri. En producent vi har et tæt forhold til og som producere fantastiske vin fra den lille by Carcacason.
Domainet er beliggende i den lille flække Villepeyroux, der har eksisteret siden antikken, og hvor den Romerske rute løber langs med vinmarkerne. Flækken blev bygget på samme tid som byen Malves en Minervois, som den stadigvæk er afhængig af. I århundreder har familier af vinbønder skabt vine fra dette landskab, ofte som kooperativer og nogle gange som private vinhuse.
Domaine Villepeyroux Forests families vinhistorie blev påbegyndt i 2006, hvor bedsteforældrene købte 20 hektar vinstokke med tilhørende bygning. På dette tidspunkt var produktionen kun fokuseret på druer til kooperativer. I 2011 flyttede resten af familien til grunden for at lære om vinmarkerne og arbejde på familievineriet.
I dag er vinmarkerne ændret en del, da huset nu ejer 40 hektar i AOC Minervois og IGP. Noget af produktionen er øremærket bulkvin, men siden 2008 har domainet selv flasket vine fra de bedste plots på markerne. Udbyttet er lavt, ofte blot 40 hektoliter per hektar, og kvalitet er til en hver tid sat over kvantitet.
De næste par års projekt er at konvertere vinmarkerne til økologisk produktion.