Der produceres udelukkende rødvine i Gevrey-Chambertin og kun Pinot Noir er lovlig at bruge. Kommunen dækker over 500 ha vinmarker, hvoraf 60 ha har Premier Cru status, og 90 ha er ophøjet til Grand Cru.
Det er svært at beskrive en typisk Gevrey-Chambertin, da jordbunden varierer helt utroligt i distriktet,- men ét er sikkert: Det er altid en smagsmæssig stor oplevelse!
Druerne til denne flotte Gevrey-Chambertin håndplukkes, presses nænsomt og vinificeres efter den traditionelle Bourgognestil med førstegæring på ståltanke, hvorefter vinen gennemgår udblødning i 16-20 dage med daglig omrøring. Vinen lægges på 228 liters træfade, hvor andengæringen finder sted. Efterfølgende lagres vinen i 18-20 måneder, hvorefter den klares nænsomt og tappes på flaske.
Det er på alle tænkelige måder stor vin – frugten er præcis og med en friskhed som kun findes i Bourgogne. Balancen i vinen er helt i top og det er en nydelse allerede nu men har ligledes mange gode år foran sig – 2016 var en flot årgang med vine der hælder op af den mere klassiske stil af bourgogne med stort fokus på elegance og strukturel lethed men stadig med al den charme som kun Drouhin kan skabe