W & J Graham’s – Douro, Portugal.
Indtil 1820 handlede Graham’s med tekstilvarer. En kunde kunne dog ikke betale sin forfaldne veksel til firmaets afdeling i Porto, og man måtte derfor nødtvunget acceptere 27 piber (fade) portvin som betaling. Vinen blev dog solgt med så stor succes, at firmaet ligefrem blev opfordret til at gentage handelen. Grahams fik hurtigt opbygget et godt ry indenfor portvin, og i slutningen af det 19. århundrede var man ikke alene en af de største afskibere, men også en af de mest anerkendte.
I 1882 blev den unge skotte, Andrew James Symington, ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men – da Graham’s i 1970 fik finansielle problemer og dermed behov for kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe huset. I dag har Symington-familien en meget central position indenfor portvin, da de nu ejer en række af de bedste huse. Robert Parker havde da også følgende kommentar til Graham’s: “The most consistent producer of great port in the post worldwar 2 era”.
Late Bottled Vintage adskiller sig fra Vintage Port på to punkter. Dels fremstilles den i både deklarerede og ikke deklarerede årgange, dels gennemgår den 4-6 års lagring på egetræsfade, før den tappes på flaske. Dette giver en mere åben og imødekommende Port, og modsat Vintage Porten behøver den ikke yderligere lagring for at vise sit fulde potentiale.
2017 årgangen:
2017 ser ud til at blive et af de store portvinsår og kun det femte siden år 2000, hvor stort set alle har lanceret en vintage-port. 2017 er dermed det tredje store år i træk, hvor flere både valgte at deklarere i 2015 og 2016.
Først var det Symingtons, der kom ud med, at de vil lancere vintage-port 2017 fra deres huse Cockburn’s, Dow’s, Graham’s og Warre’s. Siden kom Ramos Pintos, Taylor Fladgate med Taylor’s, Fonseca, Croft og Krohn. Og endelig har det hæderkronede portvinshus Quinta do Noval også meddelt, at de vil lancere en vintage-port 2017, både Port 2017 samt den berømte Nacional vintage-port 2017.