Det mere end hundrede år gamle destilleri Millonario, ligger i det nordlige Peru. De bruger melasse fra sukkerrør, dyrket i den vulkanrige jord, til at fremstille denne delikate rom. Som det ofte ses i Sydamerika, bliver rommen lagret i Solera-systemet. Denne aftapning er valgt til La Maison du Rhum, som igennem serien, genforener ekstraordinære produkter fra de mest anerkendte destillerier i deres respektive lande.
I glasset står rommen flot dybt med en skøn duft af røde frugter, vanilje og lette kryderier. I munden fylder den straks flot ud med god fedme og med en lang finish domineret af kirsebær, krydderier og hints a vanilje samt eksotisk frugt. Virkelig flot balance
La Maison du Rhum er en rom-serie fra franske Dugas, der håndplukker fade “with an authentic background, distinctive aromatic profiles and a true sense of origin”. Lagringen og blendingen er foregået tropisk, imens aftapningen til flaske er sket i Frankrig. La Maison du Rhum har udgivet et diversificeret udvalg af produkter baseret på de forskellige stilarter: melasse, sukkerrørshonning og den friske “Agricole” sukkerrørsrom, og ligeledes dækker man den franske stil, den engelske stil og den spanske stil.
Destilleri Millonario
Still Kolonne
Fad ex-Bourbon,
ex-Pedro Ximenez
Alder 10 år
Alkohol 48%
Volumen 0,7l
Antal flasker 2.857